Kirkens Præsidenter

Side 129
og de unge missionærer støttede mig i mine bestræbelser der. Gud velsignede os i
vort kirkearbejde i det land under min forvaltning. Jeg føler, at der vil ske en endnu
større vækst under broder Penroses(1) forvaltning pga. den grundvold, der blev lagt
af broder Lyman og efterfulgt af mine bestræbelser. Når folk siger, at de sidste dages
hellige ikke tror på uddannelse og udforskning, fortæller de simpelthen noget, som ikke
er sandt. Sidste år blev der alene på De britiske Øer omdelt over 4 millioner traktater af
ældsterne, og disse traktater var hovedsagelig skrevet af ældste Charles W. Penrose."
(1) Charles W. Penrose (1832-1925) - født i England, ordineret til apostel i 1904;
virkede som rådgiver i Det øverste Præsidentskab.
V
Efter at have tilbragt lidt over et år derhjemme og have deltaget i stavekonferencer
lagde præsident Grant mærke til, at kirken havde fremgang, hvilket han gav udtryk for
i sin tale ved aprilkonferencen i 1908:
"Der er ingen tvivl i mit sind om, at Zion har fremgang, og at alt er vel. Jeg tror,
som der blev sagt her til morgen, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige aldrig
har været i en bedre tilstand, end den er i dag- åndeligt og timeligt og på enhver
måde. I løbet af det sidste år har jeg haft det privilegium at rejse rundt i mange af
Zions stave, og jeg tror, at stavepræsidenterne, højrådsmedlemmerne, biskopperne
og lærerne er mere ivrige og flittige til at holde Guds befalinger og til at belære
medlemmerne om at efterleve Guds love, end de nogen sinde før har været. Jeg tror,
at denne kirkes hjælpeorganisationer befinder sig i en blomstrende tilstand - lige fra
hjælpeforeningen og ned til primary. Jeg tror, at de sidste dages hellige som et folk
interesserer sig mere for Jesu Kristi evangelium og stræber efter at udføre Herrens
befalinger mere fuldkomment, end de nogen sinde før har gjort. Jeg glæder mig over
denne kendsgerning; jeg glæder mig over, at folket elsker evangeliet; at de ønsker
Guds værks fremgang på jorden, og at de er ivrige efter at bringe deres liv i orden,
således at det eksempel, de er, vil være værdigt til efterfølgelse."
I en periode på 10 år - fra præsident Grants tilbagevenden fra England i 1906 og
til Francis M. Lymans død i 1916 - blev præsident Grant hjemme og var optaget af
sine kirkelige pligter og omfattende forretningsanliggender. Da præsident Lyman døde,
efterfulgte Heber J. Grant ham som præsident for De tolv apostles Kvorum, og han
blev indsat i denne vigtige kaldelse den 23. november 1916.
Ved aprilkonferencen i 1917 gav han udtryk for sin taknemmelighed over de
muligheder, der var blevet givet ham for at tjene i Guds værk:
"I 34 1/2 år har jeg været en af generalautoriteterne. Jeg har været forenet med
disse mænd i alle deres rådsmøder. Jeg kender disse mænds hjerter. Jeg kender deres
ønsker. Jeg kender deres hengivenhed for Gud og for alt, hvad der tjener til opbyggelse
og forbedring af menneskeheden. Jeg kan bære vidnesbyrd om, at lige så sikkert som
jeg lever, ved jeg også, at hvert ord, der er blevet talt her til morgen af præsident Joseph
F. Smith - og som bærer vidnesbyrd om æren, dyden, retskaffenheden og ærligheden
hos de mænd, der præsiderede over denne kirke - er sandt. Jeg glæder mig over, at
i al min omgang med kirkens generalautoriteter, lige siden jeg var 6 år gammel, har
jeg aldrig hørt et ord falde fra disse mænds læber - offentligt eller privat - der ikke ville
være til de sidste dages helliges gavn, opbyggelse og udvikling moralsk og intellektuelt,
fysisk og åndeligt.
Jeg glæder mig over, at jeg på alle mine rejser - herhjemme eller i udlandet - aldrig
har fundet noget som helst i verdens uinspirerede mænds lærdomme, der har øvet