Kirkens Præsidenter

Side 18
Hyrum faldt, udbrød Joseph: Åh, min kære bror Hyrum!' og idet han åbnede døren et
par centimeter, affyrede han sin pistol ned ad trappen - men kun 3-4 af de 6 kugler
gik af.
Da døren ikke længere kunne holdes, og ældste Taylor ikke længere kunne skubbe
bøsserne væk, sprang han hen til vinduet. En kugle fra døråbningen ramte hans venstre
lår. Lammet og ude af stand til at hjælpe sig selv faldt han ned på vindueskarmen og
mærkede, at han var ved at falde ud, da han på en eller anden måde, som han ikke på
dette tidspunkt forstod, blev kastet tilbage i rummet. En kugle udefra ramte hans ur, og
uret reddede hans liv på to måder: det standsede kuglen, der sandsynligvis ville have
dræbt ham, og kraften fra kuglen, da den ramte uret, kastede ham tilbage i rummet.
Uret standsede 16 minutter og 26 sekunder over sytten. Da han faldt tilbage i rummet,
blev han ramt af 3 andre kugler, og hans blod sprøjtede op på væggene og på gulvet.
Joseph så, at der ikke længere var nogen sikkerhed inde i rummet; og da han tænkte,
at han kunne frelse Willard Richards liv, hvis han selv sprang ud af vinduet, gik han
straks væk fra døren, smed sin pistol og sprang op i vinduet. I samme øjeblik blev han
gennemboret af to kugler henne fra døren, og en tredje udefra ramte ham i brystet, og
han faldt udad og ned i hænderne på sine mordere, idet han udbrød:
V
"O Herre, min Gud!" (L&P 135:1)
Da hans legeme ramte jorden, rullede han om med ansigtet nedad - han var død."
Dagen efter mordet blev Josephs og Hyrums legemer ført over prærien (29 km) til
Nauvoo, hvor de blev modtaget af sørgende slægtninge og venner, gjort i stand til
begravelsen og set af tusindvis af hellige. Martyrerne blev derefter lagt til hvile i jorden
i den by, de havde grundlagt og gjort berømt.
VI
Følgende beskrivelse af profeten og en hyldest til det, han udrettede, blev skrevet af
George Q. Cannon, der kom til Nauvoo fra England i 1842:
"Joseph Smith havde været en genert og beskeden dreng - Ånden gav ham mod til
at forkynde for herskere, regenter og alle mennesker, at evangeliet var blevet gengivet.
Han havde været en beskeden bondedreng - guddommelig myndighed klædte ham så
godt, at mennesker betragtede ham med ærbødig ærefrygt. Han havde ikke lært om
kunst og videnskab - han vandrede med Gud, indtil menneskelig kundskab var som en
åben bog for ham; det celestiale lys strålede gennem hans sind. Hans ophøjede sjæl
fattede storheden i hans mission på jorden; og med guddommelig kraft opfyldte han
den skæbne, som Gud havde ordineret ham til.
Da han var i sin fulde manddomskraft, syntes al tiltrækningskraft og alle gode
egenskaber at være forenet i ham. Hans fysiske legeme var en passende bolig for hans
ophøjede ånd. Han var ca. 182 cm høj med stor brystkasse og velformede lemmer
- en stærk og graciøs skikkelse. Hans hoved, der var kronet af en mængde blødt og
bølget hår, bar han med en værdig rejsning. Hans ansigt var i besiddelse af en sådan
klarhed og åbenhed, at sjælen syntes at skinne igennem. Han havde ikke skæg, og
den fulde styrke og skønhed i hans ansigt gjorde indtryk på alle ved første øjekast.
Hans øjne syntes at læse i menneskers hjerter. Hans mund var en blanding af kraft og
sødme. Hans majestætiske holdning var naturlig, ikke påtaget. Selv om han var fuld