Kirkens Præsidenter

Side 236
ældste Lee mødte sådanne udfordringer hele livet igennem, samlede han til sidst styrke
til at se evangeliet som en lysende vejviser gennem enhver storm.
Mens ældste Lee i 1966 var i Hawaii på kirkens vegne, døde hans datter Maurine
- fru Ernest J. Wilkins. Igen følte han sorgens kval. Ældste Gordon B. Hinckley fra De
tolvs Råd, der i mange år havde været en nær ven af broder Lee, sagde følgende:
"Disse svære oplevelser, som det var vanskeligt at bære, var med til at skærpe hans
følsomhed over for andres byrder. De, der har lidt lignende tab, har i ham fundet en
forstående ven og en, hvis prøvede tro er blevet en kilde til styrke for dem."
I en tale ved en mindehøjtidelighed, hvor man ærede sidste dages hellige, der
havde mistet livet i Vietnamkrigen, sagde ældste Lee disse trøstende ord: "Da jeg har
gennemgået lignende oplevelser, hvor døden har taget mine kære, taler jeg ud fra
personlig erfaring, når jeg siger til jer, der sørger, at I ikke skal forsøge at leve for mange
dage ud i fremtiden. Den altoverskyggende betydning er ikke, at tragedier og sorger
kommer ind i vort liv, men hvad vi gør med dem. Det at miste en af sine kære er den
sværeste prøvelse, I nogen sinde vil komme ud for, og hvis I kan sætte jer ud over
jeres sorg, og hvis I vil stole på Gud, så vil I være i stand til at overvinde enhver anden
vanskelighed, I måske vil blive udsat for. Så til jer, der har mistet nogen af jeres kære,
siger vi, at tro kan hæve jer op over denne dags knugende prøvelser og vise jer vej til
den herlige morgendag, der kan blive jeres."
I 1963 ægtede ældste Lee, Freda Joan Jensen, en kultiveret og selvstændig kvinde,
der havde udmærket sig som pædagog og administrator og havde tjent i primarys
hovedbestyrelse. Broder og søster opbyggede et lykkeligt hjem, der blev varmet af
kærlighed og imødekommende gæstfrihed, et hjem, der var en støtte for ældste Lees
tunge ansvar i kirken.
Mens David O. McKay var præsident for kirken, blev kirkens samordningskomité
oprettet for at samordne undervisningen og de organisationsmæssige funktioner under
præstedømmets ledelse. Ældste Lee blev kaldet, så han kunne benytte sine beviste
færdigheder til at stramme rigets opbygning og foretage omfattende undersøgelser
af alle kirkens programmers og hjælpeorganisationers materialer, metoder og
undervisningsprogrammer. Som resultat af denne indsats blev der en fremherskende
forbedring i undervisningsprogrammerne og den organisationsmæssige opbygning.
Sideløbende med hans virke i kirkeprogrammer kom muligheder for at tjene
og udmærke sig i samfundsmæssige embeder. 11957 blev ældste Lee sammen
med George Eccles fra First Security Corporation valgt ind i bestyrelsen for Union
Pacific Railroad Company - kun få år efter at han havde tilbragt somrene som
sporvognskontrollør i sporvejsterrænet. Året efter blev han bedt om at virke som
medlem af bestyrelsen for Equitable Life Assurance Society (et livsforsikringsselskab)
til afløsning af præsident J. Reuben Clark jun.(1), der trak sig tilbage.
(1) J. Reuben Clark jun. (1871-1961) - virkede som rådgiver i Det øverste
Præsidentskab fra 1933 til 1961.
Senere blev præsident Lee udnævnt til præsident for Salt Lake Oratorio Society og
senere igen virkede han i den ledende komite for det nationale Røde Kors og blev
formand for bestyrelsen for Zions First National Bank. Han blev hædret af Utah State
University, Brigham Young University og University of Utah med æresdoktorgrader og
modtog adskillige belønninger for tjeneste, deriblandt the Silver Buffalo Award(2), som
han fik af Amerikas drengespejdere i 1963.
(2) Silver Buffalo Award - Den højeste belønning givet af Amerikas drengespejdere
til en fremragende leder.