Kirkens Præsidenter

Side 87
umulige og faktisk var umulige i drengestadiet. Når vi ransager os selv, opdager vi
imidlertid, at vi til trods for alle vore erfaringer stadigvæk ikke gør nøjagtigt, hvad vi
burde gøre. Vi opdager, at vi forsømmer at udføre ting, som Herren forventer af os
- ting, som han bad os om at gøre i drengealderen. Men vi er taknemmelige for, at vi
nu - gennem vore tidligere erfaringer - er i stand til at udføre mange ting, som vi ikke
kunne gøre før, og at vi er i stand til at undgå personlige synder, som tidligere har bragt
os i vanskeligheder. Mens vi lykønsker os selv i den retning, bør vi bestemt føle, at vi
endnu ikke har nået fuldkommenhed. Der er endnu mange ting, vi skal udføre ...
Hvordan står det til med os, som er sidste dages hellige? Vi har modtaget evangeliet.
Vi har modtaget Guds rige, som er oprettet på jorden. Vi har haft vanskeligheder; er
blevet forfulgt. Vi blev drevet ud af Ohio. Vi blev drevet ud af Nauvoo, og engang
blev vi for en tid drevet ud af denne smukke by (Salt Lake City). Mange har mistet
tusinder af dollars; de har mistet deres hjem og alt, hvad de ejede; og nogle af brødrene
har set deres hustruer og børn dø på grund af de strabadser, de var udsat for under
disse forandringer, disse forfølgelser, disse omvæltninger og uddrivelser. Folk har med
forbavselse set på de sidste dages helliges villighed til at lide alt dette. Hvorfor gør vi
det? Hvorfor holder vi fast ved disse principper, der til tider har været årsag til så megen
sorg og så mange ofre? Hvad er det, der gør os i stand til at udholde disse forfølgelser
og alligevel være glade? Det er fordi vi har fået åbenbaringer fra den almægtige Gud;
fordi han har talt til os i vor sjæl og har givet os Helligånden, som er et åbenbaringens
princip, hvor det end findes, og som er lovet hvert eneste menneske - ligesom i de
fordums apostles tider vil tro, omvende sig fra sine synder og blive nedsænket i vand
til syndernes forladelse af dem, der har myndighed fra Herren til at forvalte denne
ordinanse.
Denne kirke vil bestå, fordi den står på en fast grundvold. Den er ikke af mennesker;
den er ikke opstået pga. studier i Det nye eller Det gamle Testamente; den er ikke
resultatet af den lærdom, vi modtog på universiteter eller seminarier, men den er
kommet direkte fra Herren. Herren har vist os det gennem det åbenbarende princip af
Helligåndens lys, og hvert eneste menneske kan modtage denne samme ånd."
Således talte denne store mænd, Lorenzo Snow, til de sidste dages hellige, da han
var i sit 87. år.
Sommeren 1900 tilbragte præsident Snow i Salt Lake City med undtagelse af nogle
korte ture til Brigham City og Logan. Næsten hver dag var han på sit kontor, hvor
han rådførte sig med Brødrene og tog sig af vigtig korrespondance. Et emne, der
konstant var i hans tanker, var kirkens økonomiske situation og nødvendigheden af,
at de hellige betalte deres tiende fuldt ud, så kirken kunne blive befriet for sin gæld.
Men evangeliets åndelige sandheder blev ikke forsømt; de stod hele tiden for ham. Ved
oktoberkonferencens åbningsmøde i 1900 sagde han følgende til de hellige:
"Den religion, vi har modtaget, de ophøjelsens og herlighedens principper, I og jeg
har modtaget, bringer os forfølgelse; ellers er det ikke de principper, vi troede, det
var. De bringer os besværligheder fra alle sider, men vi bør forsøge at være rolige og
fattede, som Job lærte at være det under de mest ulykkelige omstændigheder. Vi bør
lære dette, og der er sørget for måder, hvorpå vi kan lære det. Tænk et øjeblik på,
hvor meget værre du og jeg kunne have det, og tænk så på de store velsignelser, vi
faktisk er i besiddelse af. Vi ved, at i fremtiden, når vi har været igennem dette liv,
vil vi være sammen med vore hustruer og børn. Vore legemer vil blive herliggjorte,
de vil blive befriet for sygdomme og lidelser og blive meget smukke. Der findes ikke
noget smukkere end en opstanden mand eller kvinde. Jeg kan ikke forestille mig, at et