Kirkens Præsidenter

I
Tredje præsident
John taylor (1808-1887)
Side 38
Da præsident Brigham Young døde "et minut over fire" om eftermiddagen den 29.
august 1877 blev byrden med at lede Israels hærskarer lagt på præsident John Taylors
brede og kompetente skuldre. Præsident Taylor var på dette tidspunkt 69 år gammel
og nærmede sig hurtigt de tilmålte halvfjerdsindstyve år (se Salm. 90:10), men han var
stadig i besiddelse af manddommens livskraft, havde en sund dømmekraft, var fast og
uovervindelig i troen, en dygtig leder, en sand Guds mand.
I over 40 år havde præsident Taylor konstant arbejdet for riget. Han havde givet alt
i sig til dets opbyggelse. Og på grund af sine fremragende egenskaber, sin intelligens
og dygtighed, sin loyalitet og samarbejdsvilje havde han hævet sig til De Tolvs
præsidentskab, og derfor var det ham, der havde ret til at præsidere, da præsident
Young døde.
Præsident Taylor var født i England, og han var i besiddelse af dette folks ædleste
egenskaber: ærlighed, flid og kærlighed til frihed gennem sand og retfærdig levevis.
En, der kendte ham godt, har beskrevet ham for mig som "en engelsk gentleman". Selv
om han havde en dejlig ånd hos sig, var lige venlig mod ven og fremmed og desuden
var i besiddelse af tolerance, var han ikke desto mindre hård overfor enhver form for
ondskab og synd. Jeg vil kalde ham en sand Guds mand, et fint eksempel på en sidste
dages hellig. Det er en ære at tale eller skrive om en sådan mand.
John Taylors forældre boede i byen Milnthorpe, Westmoreland County, England,
hvor han blev født den 1. november 1808. Faderen hed James Taylor, og moderens
pigenavn var Agnes Taylor, selv om de ikke var i familie med hinanden, så vidt jeg
har kunnet finde ud af. James og Agnes Taylor fik lo børn - 8 sønner og 2 døtre. Tre
af børnene døde som små. Da Edward, den ældste søn, døde som 22-årig, var John
- den næstældste søn og genstanden for denne beretning - den næste søn i rækken
og stod næst efter faderen, familiens overhoved.
Da John var l I år gammel, bosatte hans forældre sig på en lille landejendom, de
havde arvet, i nærheden af byen Hale, England. Da han var 14 år gammel, var der
nogen diskussion i familien om, hvilket håndværk drengen skulle lære, nu da han var
ved at være en ung mand. Det blev endelig besluttet, at han skulle være bødker, og
derfor kom han i lære hos en fabrikant i Liverpool, men få måneder efter gik hans
arbejdsgiver fallit, og John var nødt til at tage hjem igen. Da han var fast besluttet på at
lære et håndværk, tog han kort efter til Penrith i Cumberland, hvor han gik i lære som
trædrejer. Her blev han, fra han var 15, til han var 20, og arbejdede flittigt med sine
hænder, indtil han mestrede sit håndværk.
I året 1830, som er et betydningsfuldt år i kirkens historie, tog John Taylors forældre
og søskende med skib fra Liverpool til Canada. John blev tilbage i England for at bringe
tingene i orden og afhænde sin fars ejendom, og det varede to år, før han var i stand
til at slutte sig til dem. Han ankom til New York City om efteråret i 1832 og tog med
diligence og båd til Toronto, Ontario, Canada til sin familie. Det varede ikke længe, for
han havde etableret sig som trædrejer, og han så med tillid frem til et liv i lykke, fred
og fremgang.
Da John var meget religiøs af naturen, sluttede han sig til metodistkirken i Toronto
kort efter sin ankomst, og i løbet af få måneder blev han lærer og omvandrende
prædikant for organisationen. Hans naturlige anlæg og interesse var at fortælle om