Kirkens Præsidenter

Side 4
knæle ned for at bede Gud om at lade ham vide, hvilken af alle kirkerne, der var sand,
og hvilken af dem han skulle slutte sig til.
Det gjorde han så, og i klart dagslys så han "to personer, hvis glans og herlighed
trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig,
kaldte mig ved navn og sagde, idet han pegede på den anden: Denne er min elskede
Søn. Hør ham!" (Joseph Smith 2:17)
Joseph spurgte de to himmelske væsener om, hvilken af alle kirkerne, der var den
rigtige, og hvilken af dem, han skulle slutte sig til. Han fik at vide, at den sande kirke
ikke var på jorden. "Han forbød mig ... at slutte mig til nogen af dem, og meget andet
sagde han til mig, som jeg ikke nu kan skrive." (Joseph Smith 2:20)
Joseph Smiths tilhængere, der er kendt som sidste dages hellige, og hvoraf der
er flere millioner over hele verden, accepterer denne åbenbaring som den største
begivenhed i nutidens historie. Denne åbenbaring gav verden Gud tilbage! I en tid,
hvor selve Guds eksistens blev fornægtet, blev Faderens og Sønnens personlighed
åbenbaret, og det blev gjort klart for menneskeheden, at de hersker og regerer i
himlene, og at de ihukommer de mennesker, der søger dem.
Efter denne betydningsfulde åbenbaring var der ingen særlige begivenheder i
drengen Josephs liv i over 3 år. Han fortsatte med at arbejde sammen med sine
forældre og søskende på gården. Familien var ved at bygge et nyt hus, og de havde
mange besværligheder. De fik imidlertid huset bygget, og det står den dag i dag.
Om aftenen, den 21. september 1823, da Joseph var gået i seng og var i færd med
at bede, fandt den anden af hans betydningsfulde åbenbaringer sted. Værelset fyldtes
med lys, og et himmelsk sendebud stod foran ham og erklærede, at hans navn var
Moroni; at han var udsendt fra Guds nærhed; at Gud havde et betydningsfuldt arbejde
for Joseph, "og at mit navn skulle nævnes for ondt og godt blandt alle nationer ... Han
sagde, at der var en (optegnelse) henlagt (i en nærliggende høj), der var skrevet på
guldplader, og som indeholdt en beretning om dette kontinents tidligere indbyggere
og deres oprindelse. Han sagde også, at den indeholdt det evige Evangelium i dets
fylde, som Frelseren overgav de tidligere indbyggere det. Sammen med pladerne var
der også opbevaret to sten indfattede i sølvbuer; disse sten, fastgjort til en brystplade,
udgjorde hvad der kaldtes Urim og Tummim, og disse sten gjorde de mænd, som besad
dem og brugte dem i ældgamle eller tidligere tider, til, seere`, og at Gud havde beredt
dem til oversættelse af bogen." (Joseph Smith 2:33-35)
Dette er den korrekte historie om Mormons Bogs oprindelse, som den er givet os af
selve profeten. Efter at have ventet i 4 år - en tid, hvor han bestræbte sig for at berede
sig til sit store kald - blev pladerne endelig givet til Joseph den 22. september 1827 af
det samme sendebud, der havde fortalt ham om dem.
I mellemtiden, den 18. januar 1827, havde Joseph giftet sig med frøken Emma
Hale fra Harmony i staten Pennsylvanien. Da Joseph havde modtaget pladerne, tog
han til sin svigerfars hjem i Harmony, og i april 1828 blev oversættelsen af de hellige
optegnelser påbegyndt med Martin Harris fra Palmyra som skriver. Da 116 sider var
blevet oversat, bad Martin Joseph om tilladelse til at tage hjem til Palmyra og vise
sine slægtninge og venner manuskriptet. Profeten fik aldrig dette kostbare dokument
tilbage, for på grund af troløse mennesker, der ikke troede på hans guddommelige
kaldelse, gik det tabt eller blev ødelagt. Joseph var meget nedslået over dette tab
og genoptog ikke oversættelsesarbejdet før april 1829, da en ung skolelærer, Oliver
Cowdery, kom fra Palmyra og tilbød at hjælpe ham. Arbejdet gik nu hurtigt fremad og
blev fuldført i juni 1829 i Peter Whitmers hjem i Fayette, New York.