16.07.2013 Views

Kirkens Præsidenter

Kirkens Præsidenter

Kirkens Præsidenter

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Side 80

store afstande mellem Utah og fabrikationscentrene østpå havde det været vanskeligt

og i de fleste tilfælde umuligt at få udstyr og maskineri. Nu tænkte Lorenzo Snow

imidlertid på at gøre en begyndelse. Tre velstående medlemmer af kirken sluttede sig

sammen med ham og rejste 3.000 dollars, og med dette beløb til at købe varer for blev

Brigham City Mercantile and Manufacturing Association (Brigham Citys handels- og

fabrikationsvirksomhed) organiseret. Ældste Snow beretter, hvad der videre skete: "Vi

begyndte med at oprette en handelsafdeling. Udbyttet blev betalt i varer, og det beløb

sig som regel til 25 % om året. Efterhånden som dette foretagende blomstrede, vedblev

vi med at udvide aktiekapitalen og føjede også nye navne til listen af aktionærer, indtil

vi havde et overskud af midler og havde held til at forene folkets interesser og sikre

deres støtte. Derpå besluttede vi at gå i gang med industrien, og hvis der blev noget

udbytte, skulle vi modtage det i form af de fremstillede artikler."

Det viste sig, at denne plan kunne gennemføres, og ifølge ældste Snow begyndte

han og de brødre, der var aktionærer i handelsvirksomheden, at opføre en "toetages

garveribygning (13,7x24,4 m) med moderne forbedringer og bekvemmeligheder, til en

pris af 10.000 dollars. De fleste af materialerne samt murer- og tømrerarbejdet blev

leveret som aktiekapital af sådanne personer, som var i stand til det, og som ønskede

at få del i vor institution. Den største del af arbejdet blev udført i vintersæsonen, hvor

der ikke var andet arbejde at få, og de, der havde brug for det, modtog 1/4 af betalingen

i varer og 3/4 i aktier. . . . Dette garveri er blevet drevet i de sidste 9 år (skrev ældste

Snow i 1876) med succes og rimelig fortjeneste, og det fremstiller læder af bedste

kvalitet til en værdi af 8.000-10.000 dollars om året."

Da garveriet var godt i gang, blev der brug for en udvikling af industrien: "Vi

forbandt denne industri med et støvle- og skomagerværksted, og også med et sadel- og

seletøjsværksted, idet vi modtog vort udbytte i form af varer, som var fremstillet i disse

afdelinger."

Men det kooperative arbejde standsede ikke her. "Det næste vi gik i gang med, var

uldfabrikation. Her fulgte vi den samme fremgangsmåde, som da vi opførte garveriet.

Dette var også med til at forøge kapitalen og udvide antallet af aktionærer uden at virke

forstyrrende på nogens normale virksomhed. Maskineriet blev betalt med fortjenesten

fra handelsafdelingen plus yderligere kapital. I de sidste 7 år har denne fabrikation

været meget tilfredsstillende, og hverken vinter eller sommer har det været nødvendigt

at lukke på grund af mangel på uld. Vi har fabrikeret for ca. 40.000 dollars varer om

året."

Den ene industri efter den anden opstod. "For at sikre os mod svigtende tilførsler af

uld anskaffede vi dernæst en fåreflok. Vi begyndte med 1500 stykker, der blev leveret

af forskellige, der kunne afse dem som aktier i foretagendet. Vi har nu 5 000, og de er

en stor hjælp for fabrikationen i tider som disse, hvor penge er sjældne, og der kræves

kontant betaling for uld."

Man kunne blive ved i det uendelige med at opremse præsident Snows bedrifter.

"Vort næste foretagende var oprettelsen af et mejeri, og da vi havde valgt en passende

kvægfarm, begyndte vi med 60 køer, oprettede nogle midlertidige bygninger og

investerede et mindre beløb i beholdere, bøjler, presser, etc., hvilket alt sammen er

blevet forbedret, så det i dag muligvis er det fineste, bedste og mest rummelige mejeri

her i territoriet. De sidste 2 år har vi haft 500 malkekøer, der hver sæson har produceret

for omkring 8.000 dollars smør, ost og mælk.

Derefter gik vi i gang med at oprette en kvæghjord. Der er nu 1000 stykker, og

sammen med fåreflokken forsyner de et kødtorv, der ejes af vor virksomhed.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!