Kirkens Præsidenter

Side 186
Den kom til at hedde "Mormonpionerbroen", og den spænder over Missourifloden,
hvor mormonerne i pionerdagene sejlede over med færge. Præsidenten talte og
genopfriskede pionerernes historie for den umådelige tilhørerskare, der var forsamlet.
Efter ceremonierne i Omaha rejste præsident McKay østpå til Washington D. C. og
deltog i en konference om USA's udenrigspolitik, arrangeret af udenrigsminister John
Foster Dulles. En gruppe af nationens førende mænd var blevet inviteret til at deltage
i denne konference. Præsidenten kom tilbage til Salt Lake City tidsnok til at være til
stede ved den årlige GUF-konference, hvor han holdt en fantastisk tale over emnet
"Ungdommens ansvar og mission".
I juli 1953 blev præsident McKay beæret med en invitation til at tale til det nationale
råd for Amerikas drengespejdere ved en frokost, der skulle afholdes på Statler Hotel
i Los Angeles den 17. juli. I denne fremragende tale opfordrede han sine tilhørere
til at værne om deres lands idealer. Ved mødets slutning hædrede man ham ved
at overrække ham en Silver Buffalo (sølvbøffel), den højeste belønning inden for
spejderbevægelsen, som Amerikas drengespejdere tildeler en fremragende leder. I en
hædrende omtale, der fulgte med belønningen, stod der følgende:
"Til dr. David O. McKay, Salt Lake City, Utah: Kirkeleder, missionær, pædagog,
præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige; den 9. præsident i rækken
siden Joseph Smith, kirkens grundlægger og første profet. Indehaver af æresgrader
fra adskillige universiteter. I sine missionærbestræbelser har han rejst verden rundt.
Han har udfyldt offentlige ansvar, inklusive formandskabet for Utah State Centennial
Celebration af 1947, hvor man mindedes mormonpionerernes ankomst til Saltsødalen
under Brigham Youngs ledelse.
Som glødende tilhænger af spejderbevægelsen var en af hans fremragende
beslutninger som præsident for kirken forslaget om, at ulveungeprogrammet blev
indført for kirkens drenge. Han er meget interesseret i unge mennesker, særlig inden
for organisationer som søndagsskolen, samt Unge Mænds og Unge Pigers gensidige
uddannelsesforeninger.
Som livskraftig pioner og kolonist vedligeholder og støtter han vestens traditioner."
Dagen efter spejdermødet i Los Angeles fløj præsident McKay til Salt Lake City for
at deltage i begravelsen for ældste Albert E. Bowen, et medlem af De tolvs Råd. Fem
dage efter var han hovedtaleren ved en festligholdelse i Snowflake, Arizona, der blev
afholdt til ære for dette samfunds pionerer.
Og nu påbegyndte præsident McKay endnu en epokegørende rejse til Europa med
fly for at indvie grunde til SDH-templer i Schweiz og England. Han og hans hustru samt
sønnen Llewelyn gik om bord i et fly i New York City den 2. august 1953 og ankom til
London næste morgen. Uden at tage et hvil først kørte de samme dag til Newchapel,
38 1/2 km syd for London, og på et stykke land bestående af 13 ha., som kirken havde
købt, valgte præsident McKay beliggenheden for det første SDH-tempel i England.
Dagen efter, den 4. august, fløj han og hans ledsagere fra London til Basel, Schweiz.
De overnattede i Basel, og onsdag den 5. august kørte de i bil til Bern, hvor præsident
McKay ved en gribende ceremoni indviede tempelgrunden.
Derpå vendte selskabet tilbage til England den 7. august. Mandag den 10.
fortsatte de til Newchapel, og efter et kort møde, hvor alle de tilstedeværende følte
begivenhedens betydning, indviede præsident McKay grunden til det første tempel, der
skulle opføres i England. I den korte periode på 10 dage havde han skabt historie, der
vil blive husket i mange kommende generationer.