Kirkens Præsidenter

Side 244
efterårstid havde han indfriet sit løfte, og det var lykkedes ham at vinde hendes hånd.
De blev gift i november 1917.
Camilla, en datter af Edward C. og Caroline Romney Eyring, har været en ideel
ledsager for præsident Kimball. Deres ægteskab er blevet velsignet med 4 børn: 3
sønner, Spencer, Andrew og Edward samt en datter, Olive. Olive, nu fru Grant M.
Mack, er medlem af tabernakelkoret. Spencer var dekan for de juridiske fakulteter på
University of Utah og University of Wisconsin; Andrew bor i New York City og er en
ledende skikkelse hos General Electric(1); og Edward er professor i jura på Brigham
Young Universitys juridiske fakultet (J. Reuben Clark, Jr., Law School). Foruden de 4
børn har præsident og søster Kimball 27 børnebørn og 12 oldebørn.
(1) Et stort amerikansk selskab, der fabrikerer elektriske maskiner.
Broder Kimball fortsatte med at udmærke sig i Arizona gennem aktivitet i kirken
og i samfundsanliggender. Han sad i bestyrelsen for det lokale handelskammer, var
distriktsmedlem af Rotary International og blev valgt som byrådsmedlem i Thatcher,
Arizona.
Han udførte også fremragende tjeneste som leder inden for spejdersporten,
og under anden verdenskrig ledede han lokale bestræbelser for at rejse penge
til the United Service Organization (USO), en tjenesteorganisation tilknyttet
krigsbestræbelserne for at skaffe adspredelser og andre faciliteter til rejsende soldater.
Blandt sine mange andre aktiviteter virkede han som sekretær og bestyrelsesmedlem
for uddannelse på Gila Junior College, og han hjalp med at oprette Gila Broadcasting
Company, KGLU, den første radiostation i Gila Valley. Desuden deltog han i stiftelsen
af KimballGreenhalgh forsikringsselskab, som han hjalp med at gøre til et indbringende
foretagende.
Efter at have virket som rådgiver i St. Joseph staven siden han var 29 år, blev
han valgt til at være den første præsident for Mt. Graham staven i Arizona, da den
i 1938 blev delt fra St. Joseph staven. Han virkede i denne stilling i b år. I juni
1938 hjalp han som stavspræsident med undsætningen og rehabiliteringen i området
Duncan, Arizona, efter Gilaflodens ødelæggende oversvømmelse. Hans arbejde som
stavspræsident gav ham mulighed for yderligere erfaring og vækst i at tjene de
nødstedte.
Han boede sammen med sin familie i et bekvemt, nylig færdigbygget bondehus i
nærheden af Safford, Arizona, da han i juli 1943 fik en telefonopringning, der forandrede
hans verden lige så dramatisk, som hans fars kald til at drage til Arizona næsten et
halvt århundrede tidligere havde gjort. Da han kom hjem fra arbejde ved middagstid
den 8. juli, hilste hans søn ham begejstret med en meddelelse om, at der var en
telefonsamtale fra Salt Lake City. Det var præsident J. Reuben Clark jun., der fortalte
præsident Kimball, at han var blevet kaldet til at udfylde et af de ledige embeder i De
tolv apostles Råd. "Det kom som et lyn fra en klar himmel," mindedes han senere.
Lamslået over det ærefrygtindgydende ansvar, han stod overfor, trak ældste
Kimball sig tilbage til en lang renselses- og meditationsperiode. "Modstridende tanker
strømmede gennem mit sind," erindrede han, "stemmer, der syntes at sige: Du kan
ikke klare arbejdet. Du er ikke værdig. Du har ikke evnerne' - men til sidst kom altid
den sejrende tanke: Du må udføre det arbejde, du har fået overdraget - du må gøre
dig selv dygtig, værdig og kvalificeret."' Da en klient antydede, at hans afrejse kunne
være ensbetydende med virksomhedens ruin, mindede ældste Kimball manden om
Lukas' råd, at et menneskes liv ikke afhænger "af det, han ejer" (Luk. 12:15). Broder