Kirkens Præsidenter

Side 123
synge offentligt. Imidlertid agter jeg at blive ved med at forsøge at synge salmen "O min
Fader" i Assembly Hall eller det store Tabernakel, indtil jeg kan synge den uden fejl.
Da jeg for nylig var på vej til Arizona, spurgte jeg ældsterne Rudger Clawson og J.
Golden Kimball, om de havde noget imod, at jeg sang 100 salmer den dag. De tog det
som en spøg og forsikrede mig om, at det ville være dem en fornøjelse. Vi kørte på
vejen fra Holbrook til St. Johns, en afstand på ca. 96 km. Da jeg havde sunget omkring
40 salmer, erklærede de, at hvis jeg sang de resterende 60, ville de begge få et nervøst
sammenbrud. Jeg tog ingen notits af deres indtrængende bønner, men holdt dem til
aftalen og sang de 100 salmer. 115 sange på en dag og 400 på 4 dage er det meste,
jeg nogensinde har øvet mig.
Nu er min musikalske døvhed ved at forsvinde, og når jeg sætter mig ved et klaver
og spiller melodistemmen, kan jeg lære en sang på mindre end 1/10 af den tid, det tog,
da jeg første gang begyndte at øve mig."
IV
Den 14. februar 1901 bekendtgjorde Det øverste Præsidentskab, at en ny mission af
kirken ville blive oprettet i Japan, og at ældste Heber J. Grant var blevet udvalgt til
at påbegynde missioneringen på disse fjerntliggende øer. Ældste Grant accepterede
beredvilligt dette kald og begyndte at gøre forberedelser til sin afrejse.
I denne forbindelse fortæller han en interessant historie: "Den mest fantastiske
oplevelse i mit liv - økonomisk set - skete i tiden, fra jeg blev kaldet til at tage til Japan,
og til min afrejse fandt sted. Da jeg gik fra mødet i templet, hvor jeg havde accepteret
kaldet, indhentede apostel John W. Taylor(1) mig og sagde: Vent et øjeblik og lad
de andre brødre komme ud.' Derefter fortsatte han: Jeg ved, at du har ydet et lige
så stort offer i dag, som Abraham ydede, da han var villig til at ofre sin søn Isak.
Du er ikke i stand til at acceptere dette kald, pga. den gæld du sidder i. Herren har
antaget dit offer, og jeg profeterer, at du vil tage til Japan som en fri mand økonomisk
set.' I løbet af 4 måneder havde jeg betalt 4.600 dollars i tiende, jeg havde betalt
alle forpligtelser, hvor jeg havde venner som endossenter, og i stedet for at være i
økonomiske vanskeligheder var jeg praktisk talt en fri mand, da jeg rejste."
(1) (1858-1916) søn af præsident John Taylor; ordineret til apostel i 1884.
Før han forlod Salt Lake City, talte han til kirkens unge ved junikonferencen og gav
dem nogle udmærkede råd:
"Når jeg nu siger farvel til de unge mænd og kvinder i vor Gensidige
Uddannelsesforening, ønsker jeg at indprente i jeres sind, hvad der blev sagt her i dag
af broder Roberts - at det er arbejde, der vil tælle for jer drenge og piger; det er at
efterleve visdomsordet; det er at betale jeres tiende; det er at undgå dårligt selskab;
det er at sætte jeres dyd højere end jeres liv; det er at lytte til råd og vejledning fra jeres
fædre og mødre og fra Guds præstedømme og at gøre jeres pligt. Det er disse ting,
der vil højne jer i Guds øjne, og som vil bringe jer tilbage til hans nærhed.
Unge mænd og kvinder, jeg bevidner for jer, at Gud lever, at Jesus er Kristus, at
Joseph Smith var og er en Guds profet, og at Lorenzo Snow i dag er en Guds profet.
Hvordan ved jeg det? Jeg ved det lige så sikkert, som jeg ved, at jeg står foran jer her i
aften. Jeg kender varme, og jeg kender kulde; jeg kender glæde, og jeg kender sorg; og
jeg siger jer, at det er i sorgens time, i hjemsøgelsens time, i dødens time, at Gud har
hørt og besvaret mine bønner, og jeg ved, at han lever. Jeg giver jer mit vidnesbyrd."
Ved en afskedsreception, der blev afholdt i præsident Grants hjem den 11. juni,
fremhævede præsident Joseph F. Smith betydningen af den mission, som ældste Grant