Kirkens Præsidenter

Side 15
Ved denne konference blev der også sendt 115 missionærer ud "for at gå frem i
vingården og opbygge menigheder". Lige til sin død ophørte Joseph ikke med sine
anstrengelser for at få missionærerne til at forkynde evangeliet "over hele verden".
I sommeren og efteråret 1843 blev de hellige i Nauvoo udsat for den samme
behandling, som havde forårsaget så mange genvordigheder i Missouri. I august
tog nogle af brødrene, der var blevet valgt til amtsposter, til Carthage for at stille
sikkerhed for deres embeder og aflægge den officielle ed. "Mens disse mænd var i
retsbygningen, kom en pøbelhob bestående af betjent Harmon T. Wilson og ca. 15
andre ind, bevæbnet med køller, knive og pistoler. De svor, at erklæringerne ikke ville
blive godkendt, og at mændene fra Nauvoo, der var blevet valgt til posterne, heller ikke
ville blive det." Den 19. august samledes en pøbelhob fra Hancock County, bestående
af flere hundrede i retsbygningen i Carthage og vedtog beslutninger, der erklærede,
at mormonerne skulle fordrives fra Illinois, ligesom de var blevet fra Missouri. Dette
var begyndelsen til en lovløs strøm af skældsord og en kampagne af ondskabsfulde
forfølgelser, der overgik alt, hvad de hellige før havde været ude for, og resulterede i
den store udvandring vestpå.
Joseph frygtede ikke så meget pøbelhoben, som han frygtede dem blandt sit eget
folk, der måske ville vise sig at være forrædere. I byrådet i Nauvoo kom han med
følgende betydningsfulde udtalelse i december, 1843: "Jeg er udsat for langt større
fare fra forrædere blandt os selv end fra fjender udefra. . . . Alle vore fjender på jordens
overflade kan råbe op og udøve al deres kraft på at forårsage .min død, men de kan
intet udrette, med mindre nogle blandt os, der har nydt vort fællesskab, har været med
os i vore råd, har haft vor fortrolighed, har givet os hånden, har kaldt os broder og har
hilst os med et kys, slutter sig til vore fjender, gør vore dyder til fejl og ved hjælp af løgn
og bedrageri ophidser dem til vrede og forbitrelse imod os og bringer deres samlede
hævn over vore hoveder." (History of the Church, vol. 6, s. 152)
De næste få måneders historie viser klart, at Josephs frygt for, at forrædere indenfor
hans egne rækker ville skade ham, var berettiget. En af hans egne rådgivere, William
Law, var med til at forråde ham og overgive ham i fjendernes hænder.
Politik spillede en vigtig rolle i Josephs liv i de første par måneder af 1844. Det var
et år med præsidentvalg, og kampagnens udfald blev drøftet alle vegne. Ved et møde
for de ledende brødre, der blev afholdt i Nauvoo den 29. januar, blev det besluttet, at
de hellige ikke skulle støtte præsidentkandidaterne Martin Van Buren og Henry Clay.
De havde begge nægtet at hjælpe de hellige med at få oprejsning for den uret, der
var blevet øvet mod dem i Missouri. Henry Clay havde blot svaret: "I må hellere tage
til Oregon for at få oprejsning." Derfor var det naturligt, at Willard Richards stillede
brødrene et forslag.
"At vi får en selvstændig valgliste, at Joseph Smith bliver kandidat til det næste
præsidentskab, og at vi benytter alle de hæderlige midler, vi er i besiddelse af, til at
sikre hans valg."
Ved aprilkonferencen tilbød 244 ældster at tage gennem alle staterne og fremlægge
profetens navn og hans "synspunkter på De forenede Staters regerings magt og politik"
for folket. Brigham Young havde direkte kontrol med disse ældsters aktiviteter og
opgaverne indenfor deres arbejdsområde. I sine instruktioner til dem sagde han, at
de flittigt skulle søge efter vælgere, der ville stemme på Joseph til præsidentposten;
de skulle trofast "forkynde evangeliet i dets enkelhed og skønhed, i sagtmodighed,
ydmyghed, langmodighed og med en bøn i hjertet; og De Tolv skal hellige årstiden til
rejser og vil deltage i så mange konferencer som muligt"