Kirkens Præsidenter

Side 130
den mindste tiltrækning på mig. Jeg glæder mig over, at jo mere jeg kommer i kontakt
med verden og dens befolkning, jo mere glæde finder jeg i Jesu Kristi evangeliums
styrke og kraft. Jeg kan slet ikke udtrykke den glæde, jeg føler ved, at Herren har
givet de sidste dages hellige - som enkeltpersoner - et vidnesbyrd og en kundskab om
guddommeligheden af det værk, vi er engageret i, så vi ikke behøver at være afhængige
af andres vidnesbyrd. Jeg glæder mig over, at alle de tilkendegivelser af kraft, tillige
med de af evangeliets gaver og dyder, der fandtes i kirken, da Frelseren var på jorden
eller fulgte umiddelbart efter hans korsfæstelse, i dag nydes i fuld udstrækning af
trofaste, loyale, oprigtige og patriotiske sidste dages hellige. Jeg glæder mig over den
kendsgerning - og har ofte talt om det ved forskellige konferencer overalt i kirken - at
som dette evangelium er blevet forkyndt over hele verden, har mænd og kvinder fra
enhver klasse og ethvert himmelstrøg vist lydighed over for det. Jeg glæder mig over,
at ved evangeliets forkyndelse har mennesker med al deres verdslige visdom aldrig
været i stand til at fastholde interessen hos nogen af de loyale og trofaste unge mænd,
der er draget ud for at forkynde det."
VI
Den 19. november 1918 døde kirkens præsident, Joseph F. Smith, i Bee Hive huset
i Salt Lake City. Ved denne store mands død blev Det øverste Præsidentskab opløst.
Ved et møde for De tolv Apostle 4 dage senere, den 23. november, blev Heber J. Grant
valgt til denne ophøjede stilling ved brødrenes enstemmige godkendelse. Dagen før
denne betydningsfulde begivenhed var præsident Grant fyldt 62 år. 136 år havde han
virket som medlem af De Tolv. Han havde rejst vidt og bredt på kirkens vegne. Hans flid
og iver i opbygningen af Guds rige havde været utrættelig. Han havde adlydt lovene og
befalingerne; han havde været en trofast og hengiven tjener; og nu blev han kaldet til at
bære lederskabets byrde. Al tvivl i hans eget sind, hvad angår visdommen i dette valg,
blev fjernet ved de ord, præsident Joseph F. Smith sagde til ham få timer før sin død:
"Må Herren velsigne dig, min dreng," sagde præsident Smith. "Du har et stort ansvar.
Husk altid, at dette er Herrens og ikke noget menneskes værk. Herren er større end
noget menneske. Han ved, hvem han vil have til at lede sin kirke, og han tager aldrig
fejl. Må Herren velsigne dig."
På grund af den influenzaepidemi, der herskede i landet i de første måneder af
1919, blev den generalkonference, der altid var blevet afholdt i april, udskudt til juni. På
dette tidspunkt opretholdt præstedømmet præsident Grant som præsident for kirken,
idet hvert kvorum stemte efter tur. Denne handling blev efterfulgt af hele forsamlingens
enstemmige godkendelse af dette valg. Derpå rejste præsident Grant sig og sagde
følgende:
"Jeg føler mig grænseløst ydmyg ved at stå foran jer her til morgen som indehaver
af den stilling, som I netop har vedtaget at støtte mig i. Jeg husker, da jeg stod foran
en forsamling i Tooele efter at være blevet opretholdt som præsident for den stav. Jeg
var en ung mand på 23 år, og jeg lovede forsamlingen at give det bedste, der var i
mig. I dag står jeg her i al ydmyghed og erkender min egen svaghed, min manglende
visdom og erfaring og min manglende evne til at beklæde den ophøjede stilling, som
I har vedtaget at støtte mig i. Men som jeg sagde dengang som ung mand i Tooele,
siger jeg her i dag: at jeg med Herrens hjælp vil gøre det bedste, jeg kan for at opfylde
enhver forpligtelse, der vil hvile på mig som præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste
Dages Hellige, i mine evners fulde udstrækning.
Jeg vil ikke bede noget menneske om at være mere rundhåndet med sine midler til
Guds riges fremme, end jeg er med mine, i forhold til hvad han ejer. Jeg vil ikke bede