Kirkens Præsidenter

Side 29
I årene 1850-1854 skete der fremgang i Utah. Tusindvis af emigranter drog over
sletterne for at slutte sig til de hellige i dalene, og mange nye kolonier blev oprettet.
I udlandet forkyndte kirkens missionærer evangeliet med stor begejstring. Præsident
Young, i sin dobbeltstilling som præsident for kirken og guvernør for territoriet, havde
held med alt, hvad han påtog sig at udføre. Sjældent har verden set en dygtigere
leder. Han havde en dyb forståelse af den menneskelige natur, og han vidste, hvad
mennesker skulle gøre for at få fremgang.
Den 6. april 1853 blev hjørnestenene til det store Salt Lake tempel lagt. Præsident
Young præsiderede ved ceremonien. "For 7 år siden," sagde han, "krydsede jeg
Mississippifloden sammen med mine brødre uden på dette tidspunkt at vide, hvor vi
skulle hen, men med en fast tro på, at Herren havde et godt sted i bjergene i baghånden
til os, og at han ville lede os direkte til det. Det er kun 7 år siden, vi forlod Nauvoo, og
nu er vi parate til at bygge et tempel igen." Præsident Young levede ikke længe nok til
at se Salt Lake templet fuldført, men under hans geniale ledelse blev arbejdet planlagt
og iværksat, så det kunne blive fuldført af dem, der efterfulgte ham.
I 1854, da præsident Youngs første periode som guvernør var ved at udløbe blev
embedet tilbudt Edward J. Steptoe, oberst i De forenede Staters hær, af præsident
Franklin Pierce ([1804-1869] USA's 14. præsident). Oberst Steptoe kom til Utah, talte
med indbyggerne og foretog en undersøgelse af forholdene. Derpå anbefalede han,
at Brigham Young blev genvalgt til posten, "da han i høj grad besidder de nødvendige
kvalifikationer til at opfylde sine officielle pligter og så afgjort er den mest velegnede til
denne post". Da præsidenten fik denne besked, genindsatte han guvernør Young for
endnu en 4-årig periode.
Blandt de statsudnævnelser, som præsident Pierce foretog på dette tidspunkt, var
udnævnelsen af William W. Drummond fra Illinois til stillingen som meddommer ved
den territoriale højesteret. (Den territoriale højesteret var den højeste ret i den tid,
Utah var et territorium. Retten bestod at en retspræsident og flere meddommere.)
Denne mand skulle blive årsag til mange genvordigheder for præsident Young og de
hellige. Drummond beskrives som "uærlig og udsvævende". "Han efterlod sin hustru
og familie i Illinois uden nogen form for underhold og tog en simpel kurtisane med sig til
territoriet og præsenterede hende som sin hustru". Da det blev kendt, tog Drummond
til Nevada for at holde retsmøde og kom ikke tilbage. Han tog af sted til Washington,
hvor han fremkom med alvorlige beskyldninger mod præsident Young og de hellige.
Han erklærede, at "optegnelserne for Utahs højesteret var blevet ødelagt; at Brigham
Young havde godkendt denne forræderiske handling, og at det var sket med hans
viden; at Brigham Young som guvernør havde benådet forbryderiske mormoner og
fængslet uskyldige ikke-mormoner; at han havde fornærmet statsdommere; at den
amerikanske regering var blevet bagtalt, og at mænd var blevet krænket, plaget
og myrdet for at gøre deres pligt". Disse og andre beskyldninger af dommer Stiles
(George P. Stiles - et tidligere medlem af kirken, udelukket på grund af umoralitet),
Garland Hurt, mellemmand for indianerne, og W. M. Magraw (sidstnævnte havde mistet
en postkontrakt, der var blevet givet til et medlem af kirken) fik præsident James
Buchanan ([1791-1868] USA's 15. præsident) til at handle uden at undersøge sagen
nærmere. Han besluttede at afløse Brigham Young fra stillingen som Utahs guvernør
og at udpege en ny guvernør og nye dommere for den territoriale højesteret. "Han
beordrede endvidere, at en hær skulle ledsage de nye embedsmænd for at støtte dem
og undertrykke oprør blandt mormonerne". Denne overilede handling skulle komme til
at koste regeringen millioner af dollars og blive kendt som "Buchanans bommert".