Kirkens Præsidenter

Side 36
dømmekraft i timelige affærer. Når han gav et råd, var det godt. De hellige styrkede
fortroligheden i denne kirkes historie. At gå imod præsident Youngs råd var at indbyde
til fiasko. Han syntes at veje alle sider af et spørgsmål og uvægerligt at træffe kloge
beslutninger.
Med hensyn til hans praktiske dømmekraft har jeg med interesse bemærket, at
under den første rejse over sletterne var det præsident Young, der red forrest på
hesteryg og valgte ruten. Det var ham, der valgte lejrpladserne; han lagde mærke til
hver eneste vogn og det læs, den bar; han lagde mærke til forspandets styrke og dets
evne til at trække læsset. Hans forholdsregler mod indianerangreb blev truffet med
præcision; han stod selv ofte vagt under stjernerne med en riffel i hånden. Da han
nåede dalen, kunne han sige, at han havde foretaget den 1600 km lange rejse, uden
at miste en eneste mand eller hest'.
Hvad kan man sige om hans udvælgelse af disse dale som et blivende opholdssted
for de hellige, der skete med den historiske udtalelse: Dette er stedet`? Viste dette
ikke mandens enestående gode dømmekraft? En taknemmelig generation, der har
efterfulgt ham, har rejst et mindesmærke til 100.000 dollars på det sted, hvor disse
historiske ord blev udtalt. Vestens rige blev født denne dag - den 24. juli 1847.
Hans grundlæggelse af byer i denne region mellem bjergene og hans valg af
mænd, der skulle præsidere over dem, blev foretaget med en indgående forståelse af
landbrugsmæssige forhold og den menneskelige natur. I de fleste tilfælde udpegede
han selv det område, hvor kolonien skulle bygges, han ledede lokaliseringen af
kanalerne og det land, der skulle overrisles, og han 'velsignede og indsatte' de mænd,
der blev sat til at præsidere. I sine sidste år kunne han se sig omkring og skue mere end
200 landsbyer, kolonier og byer, befolket med over 100 000 velstående og uafhængige
indbyggere - for det meste uden gæld. Alt var bygget i de 30 år, han havde boet her,
og var udført under hans direkte opsyn og ledelse.
Bygningen af templer, det store Salt Lake Tabernakel, telegraflinier og jernbaner,
der strakte sig mod nord og syd gennem territoriet, vidner om hans enestående evner
som bygmester.
Jeg ønsker imidlertid ikke at give læserne vildledende oplysninger om hovedformålet
med præsident Youngs aktiviteter her i vesten. Det var ikke at bygge et kejserrige.
Hovedformålet med alt, hvad han foretog sig i sit liv fra det tidspunkt i 1832, hvor han
sluttede sig til kirken, og indtil sin død i 1877 - var at opbygge, Guds kirke og rige'
her på jorden. Dette formål erklærede han selv hundredvis af gange i sine taler. Da
profeten Joseph døde, erklærede han det til de hellige i Nauvoo. Broder Joseph har
lagt grundvolden, og vi kan bygge videre på den - vi kan bygge et rige, hvis lige denne
verden aldrig før har set. Alt, hvad han foretog sig i sit liv, drejede sig om dette ene
formål.
Hans kundskab om åndelige anliggender blev lige så indgående som hans kundskab
om praktiske ting. På alle lærepunkter, der vedrørte riget, blev han en autoritet. Jeg
er blevet forbløffet over antallet og udstrækningen af hans rent lærdomsmæssige taler
og den lethed og tydelighed, hvormed han kunne tale om sådanne emner som død,
opstandelse, udødelighed og evigt liv.
Det var som leder for de hellige, at præsident Young var enestående. Han havde
været en trofast tjener i Josephs dage. Da Joseph blev taget bort, trådte han i hans
sted og tog ledelsen. Straks var de hellige klar over, at Gud havde oprejst en ny leder
i Israel, og de samledes trofast omkring ham. Deres tillid til ham voksede med årene
- snart gav de ham navnet Herrens løve' (i den betydning, at han var en stærk og modig