Kirkens Præsidenter

Side 49
og betagende, og det medførte en kraft og indflydelse, der kun komme fra et retfærdigt
folk."
Således blev John Taylor og hans rådgivere opretholdt som Kirkens øverste
Præsidentskab på denne højtidelige og gribende måde. Præsident Taylor var på dette
tidspunkt 72 år gammel, men han var stadigvæk stærk og aktiv og i stand til at fortsætte
med sine vanskelige pligter. 11881 foretog han 2 længere rejser, idet han besøgte
de nordlige og sydlige kolonier. Han talte ved mange møder, opmuntrede folket og
"forkyndte, at retfærdighed var af afgørende betydning, hvis man ønskede at opnå
Herrens gunst; og med Herrens gunst, forsikrede han de hellige, behøvede de ikke at
frygte, hvad mennesker eller nationer kunne gøre".
I efteråret 1881 blev landets ophidselse imod udøvelsen af polygami i Utah
og omliggende stater meget voldsom. Igennem flere måneder havde præster fra
forskellige religioner forsøgt at få Kongressen til at vedtage strenge love, der forbød
denne udøvelse. Ved en konference for metodistpræster, der på dette tidspunkt blev
afholdt i Ogden, blev følgende beslutning vedtaget: "Mormonismen har magten i Idaho
og Arizona og er en trussel for New Mexico, Colorado, Wyoming og Montana. Vi tror,
at polygami er en modbydelig form for udsvævelse, der udøves i religionens navn, og
derfor er frygtelig og oprørende. Man skal ikke forsøge at tale fornuftigt om det, men blot
udrydde det." Lignende møder blev afholdt forskellige steder i nationen, og ophidselsen
resulterede til sidst i Kongressens vedtagelse af Edmunds lovforslag og præsidenten
for De forenede Staters godkendelse af det den 22. marts 1882. Dette lovforslag
foreskrev bøder og fængselsstraf til dem, der udøvede polygami. Det ophævede
også embederne ved registrering og valg i Utah og anbragte stemmeregistreringen
og valgledelsen under statens valgbestyrelse, kendt som Utah-kommissionen. Ved
aprilkonferencen i 1882 benyttede præsident Taylor lejligheden til at komme med nogle
bemærkninger angående Edmunds lov.
"Vi ønsker ikke at vise en fjendtlig indstilling eller trodse regeringen," sagde han; "vi
vil opfylde denne uretfærdige, umenneskelige, tyranniske og forfatningsmæssige lov
til punkt og prikke, så vidt det er muligt uden at krænke princippet ...
Vi vil adlyde alle de forfatningsmæssige love, som vi altid har gjort, men selv
om vi er gudfrygtige, overholder loven og respekterer alle hæderlige mænd og
statsfunktionærer, er vi ikke feje slaver og har hverken lært at slikke modstanderes
fødder eller bøje os i ussel underdanighed for urimelige krav. Vi vil gradvist, lovligt
og forfatningsmæssigt kæmpe for vore rettigheder som amerikanske borgere ... Vi
behøver ikke at frygte eller skælve i knæene over disse forsøg på at berøve os vor
forfatningsmæssige frihed, som er skænket os af Gud. Gud vil tage sig af sit folk, hvis
vi blot vil gøre det, der er rigtigt."
Det ses heraf, at præsident Taylor havde en fast og uforanderlig tro på, at Gud stod
ved roret, og at de sidste dages hellige ville blive styret på rette måde.
I 1883 og de efterfølgende år op til 1890 skete der mange forfølgelser blandt de
sidste dages hellige under Edmunds lov. I januar 1885 følte præsident Taylor, det
klogest, at han og flere af De Tolv forlod Utah en tid, indtil stormen var redet af. Disse
brødre tog toget til Denver, Colorado og Albuquerque, New Mexico, og derfra tog de til
de helliges kolonier i Arizona. Fra Arizona fortsatte præsident Taylor til Californien. Han
vendte tilbage til Salt Lake City den 27. januar, hvor han erfarede, at ikke-mormonske
øvrighedspersoner havde besluttet at få ham arresteret. Søndag den 1. februar 1885
holdt han en energisk tale til de hellige i Tabernaklet og fremsatte den uret, der blev
begået mod folket. Han sluttede sin tale - som var hans sidste offentlige tale til folket