Kirkens Præsidenter

Side 68
tilbage i Salt Lake City og deltog i kirkens årlige konference. Ved oktoberkonferencen
samme år blev John Taylor udnævnt til præsident for kirken og Wilford Woodruff til
præsident for De tolvs Kvorum.
Som præsident for De tolvs Kvorum var det nu ældste Woodruffs pligt at lede disse
brødres aktiviteter. I denne egenskab skulle han uden tvivl være blevet i Salt Lake City,
men på grund af Edmunds lov, der blev vedtaget af Kongressen i 1882 - og som igen
angreb udøvelsen af polygami og tildelte alvorlige straffe til dem, der ikke ville opgive
denne lære - var præsident Woodruff igen tvunget til at forlade sit hjem. Han besøgte
de helliges stave og kolonier i det sydlige Utah, det østlige Utah, Nevada og Arizona.
Mange af kirkens ledende brødre blev anholdt og tvunget til at gå i fængsel, men ældste
Woodruff var heldig og undgik at blive arresteret. Han udførte roligt sine pligter og blev
hjulpet og beskyttet af de hellige.
Vi
Ældste Woodruff opholdt sig i Fayette, Sanpete County, da han den 26. juli 1887 hørte
om præsident John Taylors død i Kaysville, Utah. På dette tidspunkt skrev han følgende
i sin dagbog: "Præsident Taylors død lægger hovedansvaret for Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige på mine skuldre i tilknytning til De Tolv, der nu bliver kirkens
præsiderende myndighed. Dette anbringer mig i en særlig situation. Det er en stilling,
jeg aldrig har regnet med, men ved Guds forsyn er dette nye ansvar nu pålagt mig. Jeg
beder Gud, min himmelske Fader, om at skænke mig tilstrækkelig nåde, så jeg kan
opfylde mine ansvar. Det er et stort ansvar for et menneske, og det er en stilling, der
kræver megen visdom. Jeg regnede ikke med at leve længere end præsident Taylor,
men Gud har bestemt på anden måde ... Jeg kan kun sige: Forunderlig er dine veje, o
Almægtige Herre, for du har i sandhed valgt svage redskaber til i dine hænder at udføre
dit værk på jorden. Må din tjener Wilford være beredt for det, Gud i himlen kræver
af ham. Jeg beder om denne velsignelse af min himmelske Fader i Jesu Kristi, den
levende Guds Søns navn. Amen."
Og således stod denne trofaste og flittige missionær - der kun søgte at gå Guds veje
og ydmygt og oprigtigt at gøre hans vilje - til sidst efter et langt og nyttigt liv i spidsen for
et stort religiøst folk. Han var blevet prøvet og vejet på vægten, og han var ikke blevet
fundet for let (Se Daniel 5:27).
Da præsident Woodruff ankom til Salt Lake City, var han ikke i stand til at være
med til præsident John Taylors begravelse eller at vise sig ved noget offentligt møde,
da han stadigvæk kunne blive arresteret på grund af den anti-polygamiske kampagne.
Imidlertid stod han i nær forbindelse med brødrene fra De Tolv og udførte sine pligter,
så godt det var ham muligt under så vanskelige og prøvende forhold.
Ved aprilkonferencen i 1889 blev Wilford Woodruff opretholdt som præsident for
kirken med George Q. Cannon og Joseph F. Smith som rådgivere. Samme dag dette
fandt sted, skrev præsident Woodruff følgende i sin dagbog: "Denne dag, den 7. april
1889, er en af de vigtigste i mit liv, for jeg blev opretholdt som præsident for Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Hellige, og det blev enstemmigt vedtaget af 10 000 medlemmer.
Afstemningen blev foretaget på samme måde som i præsident John Taylors tilfælde:
Først stemte hvert kvorum for sig og derefter hele forsamlingen. Dette er det højeste
embede, der nogen sinde er overdraget noget menneske i kødet. Det blev overdraget
mig i mit 83. år. Jeg beder Gud om at beskytte mig og give mig kraft til at højne min
kaldelse til mine dages ende. Herren har våget over mig lige til denne dag." (Mathias
F. Cowley, Wilford Woodruff, s. 564-565)