Kirkens Præsidenter

Side 143
To dage senere, den 10. september, nedskrev han en meget betydningsfuld
begivenhed i sin dagbog - hans eneste søn, George Albert Smith jun.'s fødsel.
I samme måned mødte han Joseph Smith, Den reorganiserede Kirkes grundlægger
og første præsident, og tog ham med en tur rundt i byen.
I al denne tid deltog han konstant i stavskonferencer rundt omkring i kirken og i sine
egne kvorumsmøder derhjemme. Han førte et meget virksomt liv.
I december 1905 ledsagede ældste Smith præsident Joseph F. Smith og en gruppe
af kirkens fremtrædende ledere til Sharon, Vermont, hvor en granitsøjle den 23.
december blev indviet for at ære profeten Joseph Smith på 100-års dagen for hans
fødsel.
18 måneder senere, i juni 1907, rejste ældste Smith sammen med German E.
Ellsworth og Ashby Snow til Palmyra, New York, hvor det på kirkens vegne lykkedes
ham at købe den gård, der havde tilhørt Joseph Smith sen., Den jord, der hører til
den smukke gård, omfatter også Den hellige Lund, hvor profeten Joseph fik sin første
åbenbaring, og stedet bliver nu årligt besøgt af tusinder af sidste dages hellige.
IV
Midt i sit travle liv, da hans rejser på kirkens vegne beløb sig til næsten 50.000 km om
året, blev George Albert Smith angrebet af en alvorlig sygdom i februar 1909, og den
gjorde ham uarbejdsdygtig i over 2 år og svækkede ham i flere måneder efter disse
2 år. I sin iver og nidkærhed for Herrens værk havde han overskredet sin styrke; han
havde opbrugt sin forsyning af nerveenergi, og trængte til en lang periode med hvile
og rekreation for at genvinde helbredet.
Sommeren 1909 tilbragte han i Ocean Park, Californien, hvor havluften og
havbadene styrkede ham. Vinteren 1909-1910 tilbragte han i St. George i Virgindalens
milde klima, og det følgende år tog han igen til Sydcalifornien. Gradvist vendte hans
styrke tilbage, men det varede adskillige år, før han kunne genoptage de anstrengende
pligter, der hørte til hans stilling som apostel.
Under rekonvalescensperioden fik ældste Smith et alvorligt chok, og en stor sorg
blev tildelt ham ved nyheden om hans højt agtede fars, præsident John Henry Smiths
pludselige død den 13. oktober 1911. Deseret News sagde følgende om ham i en
ledende artikel: "Det er svært at forlige sig med den tanke, at præsident John Henry
Smith har forladt os - den kærlige ægtemand og far, den kloge rådgiver, den gode
ven, den glimrende taler, sandhedens stærke forsvarer, Mesterens trofaste vidne og
budbringer. Men således er det blevet bestemt af ham, hvis tjener han var."
George Albert lagde mærke til den fysiske påvirkning, faderens død havde på ham.
Den 7. november 1911 skrev han følgende i sin dagbog: "Siden min fars død har jeg
ikke genvundet min styrke." Han var derfor nødt til at tilbringe det meste af vinteren
1911 i Californien for at få hvile og rekreation. I maj 1912 lejede han et hus i Ocean
Park for et år og flyttede hertil med sin familie. I oktober vendte han tilbage til Utah
og deltog i kirkens halvårlige konference. Han blev bedt om at tale og sagde nogle få
ord til de hellige i Tabernaklet for første gang i mere end 3 år. Sidst i 1912 mærkede
ældste Smith en tydelig bedring i sin helbredstilstand. Han var i stand til at deltage i
en stavskonference i Mesa, Arizona i december, og i april 1913 rejste han til Salt Lake
City og deltog i alle generalkonferencens møder. Kort efter genoptog han sit arbejde
med at besøge en af stavene hver uge, efterhånden som opgaverne blev tildelt ham.
Den 24. juli 1913 ledsagede George Albert præsident Joseph F. Smith og andre på
en rejse til Cardston, Canada. Der indviede man søndag den 27. juli grunden til et nyt