Kirkens Præsidenter

Vii
Side 71
Her følger en kort oversigt over George Q. Cannons tale ved præsident Woodruffs
begravelse:
"Ved præsident Woodruffs bortgang har en mand med en karakter så lig en engels
som noget menneske, der nogen sinde har levet på jorden, forladt vor midte. Vi vil
savne ham meget. Hans familie vil savne ham meget, thi for dem var han et og alt, en
æret og respekteret ægtemand og far.
Ved sådanne mænds død er det en trøst at vide, at de har efterladt præstedømmets
nøgler, som de sad inde med, så Guds værk kan skride fremad. Præsident Woodruff
var jævn og ligefrem, upåvirket og barnlig i sine krav. Han fornærmede ingen og var
heller ikke for stolt til at slide ligesom andre mennesker, selv ikke, da han var blevet
kaldet som apostel. Hans karakteregenskaber var ædle, og han var så energisk, at intet
var for byrdefuldt for ham, selv ikke, da han var oppe i årene. Han havde et mildt sind og
var i besiddelse af et så kærligt væsen, at han fik venner fra alle samfundsgrupper. Han
var ligefrem i al sin omgang med andre mennesker og snød sig aldrig fra en forpligtelse.
Han var åben, omgængelig og elskværdig på alle måder. Der fandtes ikke misundelse
hos ham. Han betragtede enhver som sin ligemand og viste den største respekt for
alle, han omgikkes. Han var blid som en kvinde og så ren som englene selv. Til trods
for sit høje og hellige kald virkede han uhøjtidelig og var jævn og fordringsløs, og man
kunne betragte hans liv og karakter så tydeligt, som man ser igennem glas. Han skjulte
ikke noget for brødrene, men var oprigtig, frimodig og åben overfor alle.
En morgen, da han opholdt sig på sit kontor, bemærkede han: Jeg er ved at blive
gammel.' Grunden til denne bemærkning var, at et stærkt og udholdende barnebarn
havde overgået ham, da de hyppede kartofler. Præsident Woodruff var så arbejdsom,
at han følte, at han var ved at blive gammel, fordi de, der var yngre og stærkere, kunne
overgå ham ved havearbejde. I mange,år boede han på sin gård på 8 ha og fandt
glæde ved at forskønne omgivelserne og fravriste jorden de nødvendige midler til livets
opretholdelse.
Præsident Woodruff har udrettet meget i sin gerning. Han har rejst tusinder af
kilometer, har forkyndt evangeliet til tusinder af mennesker og har haft held til at bringe
mange ind i kirken. Han efterlader så meget godt, at tiden ikke kan udslette eller udviske
det.
Præsident Woodruff var en Guds mand. Han har stridt den gode strid og er
blevet kaldt hinsides for at være sammen med brødrene og modtage sin velfortjente
belønning. Han var et himmelsk væsen. Når man var sammen med ham, var det som at
være i himlen, og hans bortgang fra denne planet berøver samfundet en fremragende
og god mand, der fuldt ud fortjente alle de velsignelser, der er lovet dem, der forbliver
trofaste og standhaftige til enden."