Kirkens Præsidenter

Side 27
kommer frem, så langt som min indflydelse rækker, og at de får mad, når jeg selv har
noget at spise." Historien om Mormonbataljonens soldater og deres uforlignelige march
til Californien er en af de mest spændende i kirkens historie.
I begyndelsen af april 1847 forlod en gruppe pionerer, bestående af 143 mænd, 3
kvinder og 2 børn, Winter Quarters for at finde et blivende hjem for de hellige et sted
vest for Klippebjergene. I spidsen for denne gruppe var præsident Brigham Young.
Han holdt gruppen til militære regler, og hele rejsen forløb sikkert og præcist. I det, der
nu er det vestlige Wyoming, mødte brødrene James Bridger, der var en af de mest
berømte opdagelsesrejsende i vesten. Han gjorde alt, hvad han kunne, for at afskrække
præsident Young fra at slå sig ned i the Great Basin, og sagde, at han ville give 1.000
dollars for den første skæppe korn, der blev dyrket der. Præsident Young svarede:
"Vent og se om et par år, så vil vi vise dig, hvad der kan gøres."
Efter at have rejst i næsten 4 måneder og været udsat for mange strabadser nåede
gruppen Saltsødalen. Da Brigham så dalen for første gang, den 24. juli, sagde han:
"Dette er stedet."
Efter at have opholdt sig nogle få uger i dalen og givet instruktioner angående
beliggenheden af en by og inddelingen af jorden, påbegyndte præsident Young og en
del af pionergruppen rejsen tilbage til Winter Quarters. Selv om de var ude for mange
vanskeligheder, så som tabet af 28 heste, der blev stjålet af indianere, nåede brødrene
Winter Quarters i sikkerhed og ankom den 31. oktober. Præsident Young skrev senere:
"Vi kørte ind i byen ca. 1 time før solnedgang. Gaderne var fyldt med mennesker, som
vi gav hånden, efterhånden som vi passerede rækkerne. Vi var meget glade for igen
at se vore hustruer, børn og venner efter et fravær på over 6 måneder - en rejse på
over 3200 km for at finde et sted, hvor de hellige kan leve i fred hvor vi har fuldført
denne sidste uddelings mest interessante mission. Ikke en eneste i vor gruppe døde,
og ingen blev udsat for alvorlige uheld, og det priser vi Herren for."
Den vigtigste begivenhed i vinteren 1847 var et møde for De Tolv, der blev afholdt
i Orson Hydes hjem, på Iowasiden af floden, den 5. december. Ved dette møde
blev kirkens øverste præsidentskab reorganiseret. Brigham Young blev udpeget til
præsident, og han valgte Heber C. Kimball og Willard Richards som sine rådgivere.
I februar, marts og april 1848 blev der truffet forberedelser til de helliges almindelige
opbrud fra Winter Quarters. Tre store karavaner under ledelse af Brigham Young,
Heber C. Kimball og Willard Richards skulle foretage rejsen. Sidst i maj var præsident
Youngs karavane, der skulle tage føringen, parat. Den bestod af følgende: "397 vogne,
1229 personer, 74 heste, 19 muldyr, 1275 okser, 699 køer, 184 kreaturer (til føde), 411
får, 141 grise, 605 kyllinger, 37 katte, 82 hunde, 3 geder, 10 gæs, 2 bikuber, 8 duer og 1
krage". Således drog Utahs pionerer, ligesom israelitterne i fordums tid, med hustruer
og børn, flokke og hjorde, ud i vildmarken. I spidsen havde de en moderne Moses, der
var parat og i stand til at føre dem til et "forjættet land".
Denne anden rejse over sletterne viste sig at være mere trættende og besværlig, end
den første havde været. Karavanen var stor og uhåndterlig, og det gik kun langsomt
fremad. Da de nåede Sweetwaterfloden i det, der nu er det vestlige Wyoming, skrev
Brigham til Orson Hyde i Kanesville, lowa: "Det har taget os 63 dage at rejse fra Elkhorn
til Sweetwaterflodens sidste overfartssted. Vi har gennemsnitligt rejst 19 km om dagen
og hvilet i 22 dage (søndagene medregnet), for at kreaturerne kunne komme til kræfter
og få styrke. Vi har mistet mange af vore kreaturer på grund af den meget tørre årstid,
mangelen på græs, de lange, støvede veje og indhaleringen af så megen alkali ved
indånding, spisning og drikning."