Kirkens Præsidenter

Side 229
om skrifterne. Efter en kort forlovelsestid blev de gift i Salt Lake templet ca. et år efter
hans hjemkomst i 1923. Ægteparret blev velsignet med to små piger, Helen og Maurine.
I årene efter ægteskabet skabte familien Lee i den vestlige del af Salt Lake City
et hjem, der blev et samlingssted for unge mennesker. Søster Lee blev en afholdt
nabo pga. sin milde og venlige optræden og sine vise råd. Broder Lee arbejdede i
sin svogers købmandsforretning og på en tankstation, mens han gik på aftenskole på
University of Utah. Han tog også nogle korrespondancekurser og blev snart valgt til
bestyrer for Whittier School og senere for Woodrow Wilson School i Salt Lake County.
Om sommeren supplerede han sin indtægt som bestyrer for Granite School distriktet
med arbejde, der omfattede at sælge kød for Swift and Company, at kontrollere
materiel til Salt Lake Citys vejvæsen og virke som vægter og sporvognskontrollør for
Union Pacific Railroad Companys sporvejsterræn. Han arbejdede også som sælger
for Foundation Press - et selskab, der solgte en "mesterserie", der omfattede smukke,
illustrerede bøger med historier fra Bibelen. 11928 blev han udnævnt til firmaets leder
i intermountainområdet.
I denne periode var Harold B. Lee også aktiv i kirken. Lige efter at være
flyttet til Salt Lake City blev han kaldet som lærer for M-Mænd i Poplar Grove
ward, og året efter virkede han i søndagsskolens bestyrelse. I 1926 blev han
tilsynsførende for religionsklassen i Pioneer stav- et program, der udviklede sig til
kirkens seminarprogram. Samme år Charles Lindberg(1) lettede fra Roosevelt Field i
New York, blev Harold B. Lee kaldet til at tjene i stavens højråd. Et år efter blev han
kaldet som tilsynførende for søndagsskolen. Da han kun var 31 år gammel, blev han
indsat til at præsidere over Pioneer stav i Salt Lake City- den yngste stavspræsident
i kirken på daværende tidspunkt.
(1) Charles Lindherg - (1902-74) Amerikansk pilot; den første, der foretog en solo
nonstop flyvning over Atlanterhavet i 1927.
Hvordan var det at vokse op hos familien Lee i 1920'erne? Helen Lee Goates siger,
at hendes tidligste minder vedrører det ritual hver aften, hvor familien på 4 (far Harold,
mor Fern, Maurine og Helen) knælede til familiebøn. De boede i et lille hus på Eighth
South i Salt Lake City, som broder Lee havde købt af sin svigerfar. En soveafdeling var
blevet bygget til på husets bagside, og den var blevet udstyret med små varmeovne
for at holde kulden ude. Der var kun 15 måneder imellem Maurine og Helen, og de
sov i denne soveafdeling, hvor der var meget koldt om vinteren. Derfor bad de deres
bønner i dagligstuen, hvorefter faderen tog en på hver arm, bar dem ud i soveværelset
og puttede dem i seng. Da de blev lidt større og var for tunge til, at han kunne bære
dem på denne måde, tog den kærlige far den ene af døtrene på ryggen og den anden
i armene - og sådan gik det ud i seng hver aften. Når han stoppede tæpperne omkring
dem, havde han altid nogle kærlige ord at sige til dem ifølge datteren Helen. "Far tænkte
på, hvor vigtigt det var, at disse små piger mærkede, at deres far elskede dem. Vi var
naturligvis meget sammen med mor, men dette lille ritual hver aften viste os, at han
elskede os og var interesseret i sine små piger."
Søster Goates mindes sin tidligste erindring om sin fars belæringer om vor
himmelske Fader. "Engang da vi endnu var meget små, tog vi sammen med et par
andre familier på bjergbestigning op til Timpanogos Cave(1) (i nærheden af Provo,
Utah). Vi havde spist vores frokost, og det var så planen, at vi derefter skulle vandre
opad. Mor kunne ikke tage med på klatreturen, da hendes helbred ikke var så godt. Vi
tog af sted sammen med far, og han holdt os begge i hånden. Da vi tog af sted, var