Kirkens Præsidenter

Side 8
I 1835 fortsatte man arbejdet på Kirtland templet, og tidligt på foråret i 1836 var
bygningen klar til indvielse. Denne højtidelighed fandt sted søndag den 27. marts 1836.
Profeten opsendte selv indvielsesbønnen, som han afsluttede med følgende ord:
"... hør os, o Herre, og besvar disse bønner og anerkend indvielsen af dette hus,
dette vore hænders værk, som vi har bygget til dit navn.
Og ligeledes denne kirke, at dit navn må være på den. Hjælp os gennem din Ånds
kraft, at vi må blande vor stemme med de lyse, strålende serafers, som omgiver din
trone, med lovprisning og syngende: Hosianna til Gud og Lammet!
Og lad disse dine salvede blive iklædt frelse og dine hellige råbe højt af glæde.
Amen og Amen." (L&P 109:78-80)
Med hele forsamlingens stemme blev Joseph opretholdt som kirkens profet og
seer. Som afslutning blev der givet nogle formaninger i tungetale, hvorefter profeten
velsignede forsamlingen i Herrens navn og lod dem gå hver til sit.
En uge efter dette møde var Joseph og Oliver Cowdery alene i templet. Her knælede
de i bøn og modtog en herlig åbenbaring. De bevidnede, at de så Herren "stå på
talerstolens brystværn". Derpå "viste (Moses) sig for os og overdrog os nøglerne
til Israels indsamling ... Derefter åbenbarede Elias sig og overdrog os Abrahams
evangeliums uddeling". Da dette syn var forbi, viste "Elias, profeten, som blev optaget
til himlen uden at smage døden", sig for dem og bevidnede, at tiden var tilfulde kommet,
"om hvilken der blev talt gennem Malakias's mund", når fædrenes hjerter skal vendes
til børnene og børnenes til fædrene, "at han ikke skal komme og slå hele jorden med
band". (L&P 110:2, 11, 12, 13, 14, 15)
Disse herlige tilkendegivelser til Joseph og Oliver denne dag vil være en inspiration
for Guds folk i al fremtid.
I juli 1836 forlod Joseph Kirtland sammen med sin bror Hyrum, Sidney Rigdon og
Oliver Cowdery for at udføre en mission i de østlige stater. Under denne rejse nåede de
så langt som til Salem, Massachusetts og arbejdede meget effektivt med at stimulere
medlemmerne i de grene, de besøgte.
III
Året 1837 var svært for profeten. På grund af misforståelser og ting, som han var ude af
stand til at kontrollere - som fiaskoen med Kirtland Safety Society Bank-blev nogle af de
hellige forbitrede og trak sig væk fra kirken. Selv medlemmer af De Tolv blev så fjendtligt
stemt, at de blev Josephs uforbeholdne fjender. Engang i løbet af året blev der afholdt et
møde "i Kirtland templets øverste værelse". "Adskillige af De Tolv, vidnerne til Mormons
Bog og andre af kirkens autoriteter" var til stede. Formålet med dette møde var at
finde ud af, hvordan man kunne få profeten Joseph afsat og udpege David Whitmer
til kirkens præsident. Brigham Young, der var til stede, beretter følgende: "Fader John
Smith (kirkens præsiderende patriark og Joseph Smith jun.'s onkel; han døde i 1854),
broder Heber C. Kimball og andre, der var imod sådanne foranstaltninger, var til stede.
Jeg rejste mig, og ligefremt og eftertrykkeligt fortalte jeg dem, at Joseph var en profet,
og at jeg vidste det; og ligegyldigt hvor meget de rasede og bagtalte ham, så ville det
blot føre til, at de ødelagde deres egen myndighed, skar den tråd over, der bandt dem
til Guds profet og selv sank i helvede."
27 år efter denne begivenhed henviste Præsident Brigham Young igen til dette
prøvelsens år 1837 i Kirtland. "Nogle af lederne i Kirtland var meget imod, at profeten
Joseph blandede sig i timelige affærer. De troede ikke, at han var i stand til at diktere
folket i timelige spørgsmål, men mente, at hans pligt kun omfattede det åndelige, og at