Kirkens Præsidenter

Side 199
universitet, der var helliget ødelæggelsen af troen på Gud og den resulterende
nedbrydelse af menneskets sind.
Tre uger efter, den 17. maj, talte præsidenten ved et særligt møde, der blev afholdt
på 75-års dagen for Logan templets indvielse. Ved denne begivenhed erklærede han,
at "kirkens templer er et af de største karakteropbyggende midler, og at de har en
særlig plads i kirken foruden de ordinanser, der gives og udføres i dem". Han uddybede
dette nærmere: "Hvert eneste tempel opført af kirken tiltrækker de forbipasserende;
det fortæller folk, der læser eller hører det over radioen eller gennem enhver anden
form for nyhedsmedier, at dette er et Guds hus. Det er et tempel til den Allerhøjeste.
Selve dets eksistens, dets mure og alt, hvad der hører til det, bærer vidnesbyrd om
hans virkelighed, hans kærlighed og hans frelsesplan. Vi ønsker, at hver eneste dreng
og pige i verden og især i kirken vil være klar over, at dette er Hans hus. Det er, hvad
jeg mener med, at templer opbygger karakter."
En sørgelig begivenhed fandt sted den 19. maj, da præsident McKays livslange ven,
kollega og rådgiver, ældste Stephan L. Richards døde. Ved begravelsen den 22. maj
talte profeten og lovpriste sin nære ven som "en af de ædleste sjæle, der nogensinde
fandtes blandt menneskene". Han sagde: "Farvel indtil videre, Stephen L, min kære
ven og kollega. Vi vil savne dig - åh, hvor vi vil savne dig! Men vi vil fortsætte fremad,
indtil vi mødes igen."
Ved mødet for De tolvs Råd og Det øverste Præsidentskab torsdag den 18. juni i
Salt Lake templet blev præsident J. Reuben Clark jun., der i mange år havde virket i
Det øverste Præsidentskab, indsat som førsterådgiver til præsident McKay, og ældste
Henry D. Moyle blev indsat som andenrådgiver.
Ved den årlige GUF-konference den 14. juni var præsident McKay hovedtaleren:
"Hvis I spurgte mig, hvad der har medvirket mest til lykken i mit liv og den fremgang,
jeg har opnået, ville jeg svare, at det var den selvbeherskelse, søster McKay har udvist
i vort hjem. Der var aldrig noget, der kunne bringe hende ud af fatning. Selv når jeg
kom for sent til måltider, kom der aldrig et uoverlagt ord, et heftigt svar eller en anklage;
der var altid en følelse af kontrol over børn, familie og alt; ingen risiko for indtrængen
af fjendskab eller dømmesyge. Lad selvbeherskelse og en accept af tingenes tilstand
råde, så vil der altid være fred i hjemmet. Selvbeherskelse er altid et aktivt fortrin."
Et par dage efter, da journalister henvendte sig til søster McKay om aftenen på
hendes fødselsdag, omtalte hun 4 vigtige tilstande eller standarder, der medvirker
til ægteskabelig succes. Hun betegnede dem som "den samme religiøse opfattelse,
den samme omgangskreds, omtrent det samme uddannelsesmæssige niveau og de
samme idealer og ønsker i livet". Hun fortalte, at præsident McKay var blevet kaldet
som apostel, efter at de havde været gift i 5 år, og at hun havde været alene meget
af tiden. "Men når han var hjemme, var hans råd så værdifulde, og han var så stor en
hjælp med børnene, at vort liv til stadighed har været fyldt med glæde. Jeg har været
en meget lykkelig hustru og mor i 58 år."
I sin hovedtale ved åbningsmødet for kirkens 129. halvårlige konference kaldte
profeten kommunisme for vor tids altoverskyggende problem og erklærede: "Jeg vil
sige, at vor tids mest uopsættelige problem er et åndeligt problem ... I dag sidder
civiliserede nationer på et bjerg af sprængstof, som er opsamlet stik imod Kristi
lærdomme. Hvis hadets glød, mistro og begærlighed bliver lidt mere intens, vil der
komme en sådan international eksplosion, som i høj grad vil forsinke, om ikke med
vold fordrive, den forventede fred fra menneskehedens midte, der blev bebudet af de
himmelske hærskarer, da Kristusbarnet blev født i Betlehem."