Kirkens Præsidenter

Side 90
Tidligt om morgenen, før præsident Snow endnu var oppe, bankede det på døren, og
da den blev åbnet, stod der to små børn næsten skjult bag en buket. De sagde, den
var til præsident Snow, og med strålende ansigter blev de ført ind i huset og op til
den aldrende mands soveværelsesdør. Derpå sang de 2-3 små, søde sange og gik så
deres vej så glade som forårets fugle. Præsident Snow var dybt rørt over disse små
børns serenade, og han siger, at han vil værne om denne oplevelse - ikke blot som en
af de kæreste på denne mindeværdige dag, men i hele hans liv".
Om eftermiddagen blev der fremført et prægtigt fødselsdagsprogram i
templets anneks af medlemmer fra præsidentens familie og nogle få af kirkens
generalautoriteter.
I sommeren 1901 fortsatte præsident Snow aktivt med sine pligter og opholdt sig
dagligt på sit kontor i East South Temple Street. Her mødtes han med brødrene
for at drøfte kirkens problemer; ofte kom der besøgende, som ønskede at lære
den ærværdige præsident at kende; mange timer blev tilbragt med at passe den
omfangsrige korrespondance. En gang imellem besøgte han et af de afsides liggende
ward eller en stav for at tale ved en konference, og han var altid i stand til at begejstre
de hellige med sit brændende vidnesbyrd.
På åbningsdagen for den halvårlige generalkonference, den 4. oktober 1901 tog
præsident Joseph F. Smith ledelsen og bekendtgjorde, at præsident Snow var forkølet
og ikke fandt det klogt at vove sig ud. Men de hellige behøvede ikke at være bekymrede,
for præsidentens sygdom var ikke alvorlig. Han deltog ikke i nogen af konferencens
møder før den sidste dag, søndag eftermiddag den 6. oktober, hvor han holdt en meget
åndelig tale. Han sluttede med følgende ord:
"Der er endnu noget, jeg ønsker at sige. Jeg er ved at komme op i årene og er næsten
88 år gammel. Jeg har kun haft en rådgiver, siden præsident (George Q.) Cannon døde.
Jeg har valgt en anden rådgiver (Rudger Clawson). Jeg har søgt Herrens vejledning i
denne sag, og han har ledet valget. Jeg har valgt en stærk og energisk mand, og jeg
tror, han vil blive en stor hjælp for præsident Smith og mig selv; jeg håber derfor, at I
vil opretholde ham. Må Gud velsigne jer alle."
Vii
Det var de sidste ord, denne store mand og leder udtalte i en offentlig forsamling. Fire
dage senere forlod hans ædle ånd legemet og tog af sted fra denne verden. Deseret
News giver følgende korte beretning om hans død under datoen, torsdag den 10.
oktober:
"Offentligheden vil blive dybt rystet over at erfare, at præsident Lorenzo Snow - den
5. præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - døde i sit hjem i Beehive
huset kl. 15:35 i dag. Den direkte årsag til hans død var blod, der sank ned i de laveste
dele af legemet, hvilket blev kompliceret af en forværret bronkitis. Bekendtgørelsen
om hans død vil komme som et lyn fra en klar himmel for tusindvis af mennesker, der
var helt uvidende om hans sygdom. Hans familie og venner har imidlertid i nogen tid
været klar over hans alvorlige tilstand, men ikke før i går begyndte man at betragte
hans sygdom med ængstelse.
For adskillige uger siden fik præsident Snow en forkølelse, der generede ham
betydeligt, og som blev fulgt af en tør, gnækkende hoste, Den blev gradvist værre, og
for omkring 10 dage siden blev den mere plagsom end nogen sinde. Under konferencen
måtte han blive i sit hjem og på sit kontor det meste af tiden, og det var med største
vanskelighed, han deltog i mødet i Tabernaklet søndag eftermiddag. Om tirsdagen tog