Kirkens Præsidenter

Skærer sten dig til blods,
når du kæmper dig frem,
træt af dagen, når heden dig fandt?
I dit hjerte fat mod
på den vej, du har valgt.
Der er en, som vil hjælpe dig frem;
så se op og vær glad
og hold fast ved hans hånd,
han vil lede dig opad og hjem.
I et land, smukt og rent,
hvor alt ondt ende vil,
der dit liv vil bli' fri for al skam,
ingen tårer og sved,
ingen sorg findes der,
tag hans hånd og gå ind der med ham.
- Sange, nr. 73, vers 1, 4 og 5
Side 219
Ordene i salmen virker næsten som et billede på præsident Smiths personlighed.
Fra talerstolen var han en energisk forkynder af ortodokse taler, en stærk forsvarer for
traditionelle, evangeliske læresætninger og principper. For nogle syntes han være et
symbol på det 19. århundredes strenghed og bevarelse; men hvis han var rodfæstet i
fortiden, vidste han, at hans energi skulle bruges til at opfylde nutidens og fremtidens
behov.
Pæsident Smiths forberedelse til sin livslange tjenestegerning var mere praktisk end
akademisk. Da han var 18 år gammel, begyndte han uden betaling at arbejde som
sekretær for sin far, idet han hjalp ham med kirkens voksende korrespondance, som
Smith senior havde med at gøre som andenrådgiver i Det øverste Præsidentskab. Som
20-årig blev Joseph Fielding gift i Salt Lake templet, og han fortsatte med at hjælpe sin
far, indtil han som 23-årig blev indsat som halvfjerds og kaldet til at tage på mission til
England. De breve, hans far skrev til ham, mens han var missionær, viser en reserveret,
men kærlig far, der oprigtigt søger at rette på sin søn og forbedre ham i selv de mindste
detaljer. Efter omhyggeligt at have skrevet et brev, hvori han gav den unge Joseph
pålæg om ikke at bruge så megen tid på at forsøge at omvende præster fra andre
trosretninger, tilføjede han: "Min kære dreng, sørg for at få nogle konvolutter, der passer
til dit papir, så du ikke behøver at bøje hjørnerne i dine breve for at få dem til at være
i konvolutterne. Jeg har aldrig brudt mig om at skrive i et brevs margin. Det håber jeg
heller ikke, du vil gøre. Din far."
En anden gang udtrykte Joseph F. Smith bekymring over sin søns påklædning: "På
det billede du sendte os af missionærerne, kan jeg se, at du har det samme tøj på, som
du havde, da du tog hjemmefra, mens de fleste af de andre ældster ser ud til at være
klædt i engelsk tøj. Jeg vil gerne have, at du er pænt og ordentligt klædt og vil med
glæde sende dig de nødvendige midler hertil, så snart jeg er i stand til det."
Faderens opmærksomhed var imidlertid på ingen måde kun rettet imod detaljer
ved påklædning og skrivemåde. I foråret 1900 gav Joseph F. Smith sin missionærsøn
nogle råd, der med fordel kunne passe på næsten alle vore religiøse og litterære
bestræbelser: "Jeg behøver næppe at fortælle dig, at du skal gøre dine bønner og taler
korte og oprigtige, samt skrive kortfattede og relevante breve, så ofte du har mulighed
for det. De fleste mennesker har det problem, at de er for ødsle - både i tale- og
skrivemåde. Vi har brug for koncentration af sind og tanke og at opsummere tingene.