Kirkens Præsidenter

Side 220
Jeg glæder mig over de fremskridt, du gør. Med kærlig hilsen, din hengivne far, Jos.
F. Smith."
Gennem hele den unge Josephs mission fortsatte far og søn med at udveksle
meninger om læresætninger og skriftsteder så vel som andre anliggender. Hvis Joseph
ikke var meget sammen med sin far i sin barndom, er det tydeligt, at faderen forsøgte
at opveje det i hans ungdom ved at acceptere ham som en voksen - en, der endnu
trængte til polering og dannelse, men hvis tanker og ideer ikke desto mindre skulle
tages alvorligt. Det må have været en tilfredsstillende, belærende erfaring for sønnen.
Da Joseph Fielding kom hjem fra sin mission i 1901, påbegyndte han en 9-årig
tjenesteperiode som stavsmissionær i Salt Lake stav og fik ansættelse som sekretær
på kirkens historikers kontor. 11903 blev ham medlem af hovedbestyrelsen for Unge
Mænds gensidige uddannelsesforening, hvor han virkede i de næste 16 år. Han blev
forfremmet på historikerens kontor og blev assisterende kirkehistoriker i 1906. 11910
da han var 33 år gammel, blev han opretholdt som medlem af De tolvs Råd og ordineret
af sin far, der på daværende tidspunkt var præsident for kirken. Senere blev han
udvalgt til kirkens uddannelsesbestyrelse. I marts 1921 blev han kirkens historiker
og beholdt denne stilling, indtil han i 1970 blev præsident for kirken. I 1922 blev
han udnævnt til sekretær og leder for den genealogiske forening. 5 år efter blev han
medlem af hovedbestyrelsen for Deseret Sunday School Union(1), og her virkede han
indtil 1935.11934 blev han udnævnt til præsident for den genealogiske forening- en
stilling, han besad i 30 år. 11939 udførte han og hans hustru, Jessie Evans Smith, en
særlig opgave i Europa, hvor de besøgte de hellige i adskillige lande. De var stadig
i Europa, da krigen brød ud, og på Det øverste Præsidentskabs anmodning ledede
de evakueringen af alle amerikanske missionærer. I 1945 blev han præsident for Salt
Lake templet, og 6 år efter blev han præsident for De tolvs Råd. Hans arbejde i de
næste 2 årtier omfattede missioneringsrejser til Det fjerne Osten, England, Syd- og
Mellemamerika samt Australien.
(1) Deseret Sunday School Union - Det gamle navn for Jesu Kristi Kirke af sidste
Dages Helliges søndagsskole.
På en af disse turneer til Sydamerika i 1960 indtraf en inspirerende oplevelse. Et
nyt medlem med en stærk tro havde med stor forventning set frem til ældste Smiths
besøg i hendes hjemby Porto Alegre, Brasilien. Dagen før hans ankomst fik hun et
hjerteanfald og blev indlagt på hospitalet, hvor lægerne forventede, at hun skulle blive i
en længere periode. Hun var utrøstelig, fordi hun ikke ville være i stand til at se apostlen,
og syntes at have mistet den viljestyrke og ånd, der skulle hjælpe hende til at blive
rask. De bekymrede missionærer opsøgte ældste Smith på hotellet og fortalte ham
historien. Apostlen var meget bevæget og arrangerede sine planer således, at han
kunne besøge hende og salve hende. Da kvinden så ham træde ind i værelset, blev
hun overvældet af glæde og råbte: "Nu da han er kommet, er jeg sikker på, at jeg vil
blive rask." Ældste Smith lagde hænderne på hendes hoved og befalede sygdommen
at vige bort fra hende. Kvinden fortalte senere, at smerterne øjeblikkeligt forlod hende,
da han lagde hænderne på hendes hoved og begyndte at tale. Lægerne, der var ude
af stand til at forstå, hvad der var sket, fandt, at alle sygdomstegn var forsvundet. De
udskrev hende dagen efter. Søsteren forblev trofast i evangeliet og bar ofte vidnesbyrd
om sin mirakuløse helbredelse.
Da præsident David O. McKay døde i 1970, blev Joseph Fielding Smith kirkens
10. præsident. I en alder af 93 år, hvor de fleste mennesker har lagt alle jordiske
bekymringer bag sig, blev han bebyrdet med sit livs største ansvar. I næsten to årtier