Kirkens Præsidenter

Side 65
familie. I de 17 år han havde været medlem af kirken, havde han næsten levet et
nomadeliv og var blevet jaget fra sted til sted. Men fremover skulle Saltsødalen være
hans blivende bopæl, selv om han stadigvæk skulle rejse vidt og bredt på kirkens vegne
lige til sin død.
I Saltsødalen genoptog Wilford sine vanlige aktiviteter som medlem af De Tolv.
Kvorummet afholdt ugentlige møder, hvor de drøftede kirkens forhold. Foruden disse
pligter blev han medlem af territoriets lovgivende forsamling. I begyndelsen af 1851
sluttede han sig til en ekspedition, der skulle besøge de helliges kolonier i den sydlige
del af territoriet. Da han vendte tilbage sidst i maj, arbejdede han flittigt på sin egen lille
gård syd for byen. Han fik ingen løn af kirken og måtte nødvendigvis forsørge sig selv
og sin familie ved hjælp af sine hænders arbejde.
I året 1852 blev Wilford optaget af at bygge et mødested for de hellige på
tempelgrunden. Denne bygning blev kendt som Det gamle Tabernakel. Han ledsagede
også Det øverste Præsidentskab på en rejse til de sydlige kolonier.
Ved begyndelsen af det nye år, 1853 skrev Wilford følgende i sin dagbog: "Et
nyt år i en ny epoke! Som tiden dog flyver, og hvor vidunderlige og hvor storslåede
er de begivenheder, der fødes på dens vinger! Det er begyndelsen til en uddeling,
der omfatter alle andre uddelinger siden verdens begyndelse. Begivenhederne fra de
foregående 1000 år blegner fuldstændig i sammenligning med nutidens værk."
På årets første dag deltog Wilford i et selskab, der blev holdt i den nye Social Hall
(den vigtigste bygning for selskabelige aktiviteter i Salt Lake City, indtil Salt Lake teatret
blev bygget). Han var til stede den 14. februar, da man brød grunden til Salt Lake
templet. I løbet af efteråret ledte Wilford sammen med Ezra T. Benson en gruppe hellige
til Tooele Valley.
I sommeren 1854 var ældste Woodruff sammen med nogle af De Tolv på en rejse
til de sydlige kolonier. Da han vendte hjem, høstede han afgrøden på sin gård, og
han beretter, at der var 130 hl hvede, 141 hl kartofler og 70 1/2 hl majs. 1 1855
sammenkaldte han en gruppe interesserede til et møde i Social Hall og organiserede en
havebrugsforening, som skulle fremme frugtavlen i territoriet. Han arbejdede konstant
på enhver opgave, der ville fremme forholdene for de hellige i dalene.
Den 1. marts 1857 fejrede Wilford Woodruff sin 50-års fødselsdag. Denne dag kunne
han se tilbage på et velanvendt liv, fyldt med virkelig fine resultater. Den 24. juli var han
til stede ved en pioner-festlighed ved Silver Lake, Big Cottonwood Canyon, da der blev
sendt besked om, at en hær var på vej til Utah med en ny guvernør, der skulle afløse
Brigham Young. Fra dette tidspunkt og indtil juni det følgende år havde ældste Woodruff
meget travlt med at deltage i rådsmøder med brødrene og træffe forberedelser til, at de
hellige kunne forsvare sig mod hæren. Han blev virkelig glad, da han hørte, at hæren
havde besluttet at slå lejr for vinteren ved Fort Bridger, Wyoming. I foråret 1858 sluttede
Wilford sig til de hellige, der flyttede sydpå. Han og hans familie var i Provo, da der blev
sendt bud om, at general Johnston havde ført sine soldater gennem Saltsødalen og
slået lejr ved Cedar Fort. Wilford vendte nu tilbage til Salt Lake City og genoptog sine
vanlige aktiviteter. I efteråret blev han udnævnt til præsident for Deseret Agricultural
and Manufacturing Society.
Den 1. marts 1860 skrev ældste Woodruff følgende i sin dagbog: "I dag blev
jeg 53 år. Det berører mig meget, når jeg betragter disse år og ser, hvor kort livet
i virkeligheden er - som en væverskyttel flyver det hurtigt af sted. Mennesker bør
omhyggeligt stræbe efter at gøre sit liv nyttigt. Det bør tale sandhed, leve ærligt, opøve
gode egenskaber og altid være et eksempel værdig til efterfølgelse."