Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

‟en god holdning‟. 7 Ikke alle var enige i nytten af at indføre sundhedsfremmende emner i skolen og
indførelsen af et decideret sundhedsfag var præget af en del debat. Ikke desto mindre blev det en
realitet i begyndelsen af 1900-tallet, hvor ‟sundhedslære‟ blev indført som en del af faget
naturkendskab. 8 Det blev med andre ord en eksplicit del af skolens opgave at rette en forebyggende
indsats mod børnene for at undgå, at de skulle blive syge som voksne.
I 1970‟erne steg det politiske fokus på forebyggelse og sundhedsoplysning markant
som følge af en vækst i aktiviteter og udgifter i sundhedsvæsenet. 9 Ydermere begyndte man at
diskutere ‟sundhedspædagogik‟ og ‟sundhedsfremme‟ (frem for helbredelse og forebyggelse). Bl.a.
på baggrund af den erkendelse, at oplysning og viden tilsyneladende ikke i sig selv førte til
adfærdsændring. Således mente man, at andre områder end de rent naturvidenskabelige måtte
tænkes ind i arbejdet med sundheden, hvis viden om sundhed skulle føre til adfærdsændringer.
Samtidig ændredes den kraftige betoning af moderen som barnets omsorgsgiver og opdrager, og
institutionerne fik en mere markant rolle for barnets udvikling og opdragelse. 10 Endelig fik
Danmark i 1975 en ny folkeskolelov, der fæstnede demokratiet som grundlag for skolens arbejde.
Alt dette fik betydning for skolens arbejde med sundheden. I 1976 blev den første
deciderede læreplan for faget udgivet, og i den forbindelse udvidede sundheden sin betydning fra at
være rettet mod specifikke hygiejniske forhold til også at omhandle andre aspekter end de fysiske.
Det skete bl.a. ved, at fagfolk forslog, at man baserede faget på WHO‟s brede sundhedsdefinition
fra 1948 11 , og ved helt konkret at integrere faget i f.eks. samfundsfag og dansk.
Sagt med andre ord flyttede humanistiske elementer ind i skolens forestillinger om
sundhed i midten af 1970‟erne, og sundheden, kroppen, livet og mennesket blev dermed gjort til
genstand for nye typer videnskaber. Det er på baggrund af dette skift i sundhedsundervisningens
7 Skolegymnastikkens idegrundlag ændrede sig således – i hvert fald på læreplansniveau - med skoleloven fra 1904 fra
de humanistiske ideer til mere fysiologiske og implicit sundhedsorienterede. Dette skete bl.a. med indførelsen af den
svenske gymnastik, der havde mere fokus på det ‟fysiologisk korrekte‟ end på den gode, lystbetonede undervisning.
Senere formuleredes det også eksplicit, at faget skulle udbrede læren om renlighed (Jørgensen 1998:87f). En lignende
udvikling påpeger Augestad (2003) i ‟kroppsøvningsfaget‟ i den norske folkeskole. Han viser her, hvordan der i
perioden 1889-1960 sker en transformation fra at se kroppen i et disciplinerende, nationalpatriotisk perspektiv, til at se
den i et naturvidenskabeligt, hygiejnisk og sundhedsmæssigt perspektiv (Augestad 2003).
8 Jensen 1986:49f. Jeg uddyber denne udvikling i kapitel 4.
9 Siden begyndelsen af 1970´erne er det årlige antal udgivelser om sundhed fire-femdoblet, og der er sket en markant
stigning i antallet af sundhedskampagner og politiske programmer på området (Mellemgaard 1998:12).
10 Kampmann 2008.
11 Jensen 1986a:58f. WHO‟s definition lyder: ”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt
velbefindende.”
9