Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

kultur. 197 Der er ikke kun tale om at afdække en kulturs italesættelse af en ydre kropsnorm.
Tværtimod ville dette perspektiv låse læsningen. Tematikken som dette søgeparameter har til
hensigt at undersøge, er således ikke (nødvendigvis), hvordan den sunde krop ser ud, men hvad der
forstås ved en sund krop.
5. Kroppens grænser og enkeltdele: Hvilke kropslige enkeltdele og grænser er i fokus?
Som det allerede nu er tydeligt, er denne undersøgelse af sundhedskulturer på mange måder en
kropskulturel analyse. 198 Når det kommer til sundheden, viser det sig, at sundhedsopfattelser i høj
grad handler om, hvordan forskellige dele af kroppen skal kontrolleres, overvåges eller plejes og
passes. Specielt de dele af kroppen, der er åbne for omverdenen, og det der passerer her igennem
samt de dele, der kan være svære at rubricere som jeg eller ikke-jeg, tilskrives symbolske
betydninger. 199 Hvad der betragtes som værdifuldt, som truende, som grimt, som pænt, som sundt
og som usundt, afspejler sig i denne kategori. Og om huden, munden eller fedtet er i centrum for
sundheden, fortæller meget om den enkelte kulturs sundhedsforståelse.
6. Bevægelse: Hvad er bevægelsens betydning for sundheden?
En anden streng, der både viser sig i denne afhandlings analyser og i andre analyser af sundhedens
betydningstilskrivelser over tid, vedrører bevægelse og bevægelsesbegrebet. Altid har man
diskuteret, hvorvidt og hvordan bevægelse har betydning for sundheden. 200 Dette ikke mindst i
skolen, hvor idræt (der tidligere hed legemsøvelser) har haft en central status i forhold til
implementeringen og diskussionen af sundhed og skole. 201 Alle teksterne anbefaler bevægelse som
del af sundheden, men giver forskellige svar på spørgsmålene: Hvor skal bevægelsen finde sted?
Hvornår? Alene eller sammen? Hurtigt eller langsomt? Meget eller lidt? Er bevægelsen præget af
en indadvendt eller en udadvendt energiform? Hvordan har den betydning for sundheden? 202
197
I den forbindelse må det betones, at også kropsidealer kan have varierende udtryk indenfor en tid. Således også
opfattelser af, hvad der forstås ved den sunde krop.
198
”Sundheden har hele tiden først og fremmest været kropslig” (Mellemgaard 1998:16).
199
Dette påpeger bl.a. Douglas (2008).
200
Sammen med kosten udgør bevægelse en central tematik i sundhedsbegrebets historie. Dette viser sig i analysen af
såvel tidligere læremidler som statslige tiltag (se kapitel 4) samt i tidlige sundhedsoplysende skrifter (Mellemgaard
1998). Jeg har valgt ikke at trække kosten ud som gennemgående parameter, da en analyse af kostanbefalinger i sig selv
er temmelig kompleks. Dette perspektiv er endvidere udmærket udfoldet andre steder (se bl.a. Qvortrup 2004). Det
betyder ikke, at kosten ikke adresseres i analysen, men diskussionen henholdes primært til, i hvilken forbindelse kosten
behandles som tema. Særligt behandles kosten som del af forbrugskulturen, der netop har kosten som
omdrejningspunkt.
201
For en uddybning se Sørensen og Jørgensen (red.) (2008).
202
Her kan henvises til Henning Eichbergs konfigurationsanalyse, der særligt har til hensigt at analysere bevægelse.
(Eichberg 2001).
57