Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Kapitel 5. Sundhed som hygiejnekultur
Leth 1975:15.
Vi har et par hundrede knogler, som danner vort skelet. Det
stiver vort legeme af og giver musklerne noget at fæstne sig på,
så vi kan holdes os oprejste og udføre bevægelser[...]Rygsøjlen
eller hvirvelsøjlen, som den også hedder, består af en række
knogler, der kaldes hvirvler; imellem dem ligger bruskskiver, og
de holdes på plads af stærke senebånd og muskler. Rygsøjlen kan
derfor bøjes i flere retninger. [...] Ved god gymnastik [...]sættes
alle muskler i bevægelse og strækkes i deres fulde længde, og
derved styrkes hele muskelsystemet, så legemets bøjelighed og
smidighed bevares. 358
I 1970‟erne, hvor denne analyse starter, møder vi de sidste reminiscenser af den rationelle og
naturvidenskabeligt funderede sundhedsopfattelse, der har præget skolen i over hundrede år.
Sundhed handler først og fremmest om legemet og dets pleje og former sig som en detaljeret
indføring i legemets anatomi og fysiologi og en række forebyggende, hygiejniske regler, der skal
forhindre sygdomsangreb. Sundhed handler om frisk luft, regelmæssige bade og gode
siddestillinger, og formuleres på den måde først og fremmest som en teknisk kunnen, der handler
om at følge nogle konkrete ‟sundhedsregler‟, bruge sin (sunde) fornuft og ad den vej bevare
sundheden.
Begrebet hygiejne stammer fra græsk og henviser til læren om, hvad der tjener til sundhedens
bevarelse og sygdommes forebyggelse, primært i en medicinsk betydning. I dag henviser begrebet i
høj grad til læren om renlighed. 359 På flere måder er begrebet således meget betegnende for denne
sundhedskultur, idet det henviser til en medicinsk definition af det sunde legeme og følgende
358 Leth 1975: 9,11,22.
359 Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog og Litteraturselskab 2009. Begrebet hygiejne stammer fra det græske
Hygieia, som var den græske gud for sundhed. Hygieia stod for, den tanke, at man, hvis man førte et sundt liv, helt
kunne undgå sygdom. Hun dannede på den led en modpol til sin far, guden Asklepios, der var lægegud og helbreder
(Schmidt og Kristensen 1994:12f).
105