Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

identitet. [...] Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne udvikler evne til at vurdere
etiske spørgsmål sammen med andre og skal bidrage til udvikling af selvrespekt og livsmod. 321
Det var en helt anden type elev og en anden individ-samfundsrelation, der blev italesat her. Hvor
eleverne i 1976 skulle ‟erhverve viden om‟, ‟blive fortrolige med‟ og ‟bekendte med‟, skulle de nu
‟udvikle forudsætninger for at handle‟ og ‟tage kritisk stilling‟. Det pointeredes endvidere, at
”synliggørelse og bearbejdning af muligheder og barrierer for handling og forandring i et
demokratisk samfund står centralt”. 322 På den led var der tale om meget mere sanselig,
antiautoritær og demokratisk henvendelsesform med vægt på værdier som humor, livskvalitet,
åbenhed og livsglæde.
Her var ikke længere tale om en funktionalistisk indføring i kroppens opbygning og
pleje, men om en demokratisk dannende undervisning, der lagde vægt på evnen til at forholde sig
(kritisk) til og indgå i samfundet, til at kunne indgå i nære sociale relationer, formulere drømme
om det gode liv og generelt tage ansvar for egen lykke og identitetsudvikling. En tendens der i
øvrigt må ses i lyset af økonomiske nedtur i 1970‟erne samt den medfølgende kritik af den
offentlige sektors ekspansion og dermed begyndende tro på de frie markedskræfter og individets
frihed til at vælge.
De samme tendenser viste sig tydeligt i læreplanen fra 1995, der blev den formelle (og mere
bureaukratiserede) udgave af 1991-vejledningen. Formålet lød i lighed med tidligere, at
undervisningen skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke
til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen
identitet i samspil med andre. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne
udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling
og handel for at fremme egen og andres sundhed. 323
Vejledningen formulerede sig eksplicit som brud med tidligere sundhedsundervisning og var
generelt præget af en omfattende modvilje mod begreber og metoder fra den hidtidige
sundhedsundervisning:
Tidligere havde sundhedslære og seksualoplysning netop det formål at ændre elevernes adfærd
hen imod noget, der på forhånd var defineret som det rigtige. Der var en fast tro på, at oplysning
alene kunne styre eleverne den rette vej. Midlerne hertil var især:
- informationer om sygdomme
321
Undervisningsministeriet 1991:6f.
322
Ibid.:13.
323
Undervisningsministeriet 1995:9.
93