Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

dansk, samtidsorientering, idræt og hjemkundskab, mens WHO‟s sundhedsbegreb dog ikke blev
eksplicit integreret i faget.
At placere faget i andre faglige miljøer markerede dog et brud med den meget
naturvidenskabelige forståelse af sundheden som anatomi, biologi og hygiejne, omend de ‟nye‟ fag
primært havde karakter af ‟hjælpefag‟ til at ‟installere‟ naturvidenskabelig viden i individet og få
dem til at agere herefter. 300 De skulle således først og fremmest oplyse om samfundsmæssige og
sociale sammenhænge, med henblik på deres betydning for (varetagelsen af) den legemlige
sundhed.
Denne hierarkisering af et naturvidenskabeligt og kropsorienteret sundhedssyn viste
sig eksplicit i læreplanen i 1976, hvor faget fik navnet ‟Sundhedslære og oplysning om udbredte
nydelses- og rusmidler‟ (1976). 301 Her det lød det, at
undervisningen må naturligvis først og fremmest tage sigte på de fysiske lidelser og forebyggelse
heraf, men også de psykiske lidelser og livets samfundsmæssige aspekter må inddrages. 302
Vigtigheden af den kropslige sundhed og specifikke hygiejniske forhold blev altså betonet som det
primære og formålet var, at ”eleverne erhverver viden om de grundlæggende forudsætninger for
menneskets sundhed og almene trivsel”.
Betoningen af ‟videnserhvervelsen‟ og det naturvidenskabelige viste sig også i valget
af indholdsområderne. Her var fortsat tale om at undervisningen skulle betone konkrete legemlige
og hygiejniske forhold som bevægeapparatets anatomi, åndedrættet, huden, kredsløbet,
nydelsesmidler og fordøjelse. 303 Altså stort set de samme indholdsområder som betonedes i
læremidlerne før 1975. Alligevel var der tale om en form for kompromis. Det skulle nemlig
tilstræbes, at eleverne bliver fortrolige med deres egne muligheder for at forebygge sygdomme og
for at undgå brug eller misbrug af nydelses- eller rusmidler, og at de bliver bekendt med
samfundets muligheder for at bidrage hertil. 304
300
Faget får status af et såkaldt ‟§6-emne‟, der er et obligatorisk timeløst emneområde. Det eksisterer her uafhængigt af
seksualundervisningen, der beskrives som selvstændigt obligatorisk emneområde.
301
Undervisningsministeriet 1976.
302
Ibid.:7, min kursivering.
303
Barneplejens funktion i sundhedsundervisningen har en interessant dobbelthed indbygget. Man ønskede at lære
barnet om sundhed, for at det kunne sikre egne børns sundhed. Indholdsområdet har i dag navnet ‟familiekundskab‟ og
rummer – bl.a. på baggrund af 1970´erne og 1980´ernes opbrud i den traditionelle familiestruktur - helt andre
betydninger. I dag skal eleverne f.eks. kende til ‟forskellige familieformer‟ og diskutere ‟familiens betydning for det
gode liv‟.
304
Undervisningsministeriet 1976:7.
88