Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

forebygge sygdomme. Ikke desto mindre hænger sundhed i teksterne tydeligvis sammen med
forestillingen om sygdomme. 190
Søgeparameteret er inspireret af Foucault, der netop peger på, hvordan det moderne
medicinske blik bliver akse mellem det normale og det patologiske. 191 Det forholder sig nemlig
sådan, at ideen om sundhed i alle tilfælde forstås ud fra et normalitetsbegreb 192 , en normalplan eller
en særlig menneskelig natur eller disposition (der i øvrigt vedrører den netop beskrevne forestilling
om kroppens natur). Der forekommer ingen forestilling om sundhed uden en forestilling om det, der
afviger herfra, det patologiske.
4. Kropsnorm: Hvad forstås ved den sunde krop?
Enhver tale om sundhed rummer således en høj grad af normativitet. Norm betyder i almen forstand
‟uskreven, almindeligt anerkendt regel‟. 193 I denne forbindelse er normen ikke at betragte som en
befaling, men som en anbefaling. Den forstås som noget, der foreskriver eller på anden måde giver
retningslinier for, hvordan noget bør være, eller hvordan nogen bør handle. Med henvisning til
Foucault kan vi konkludere, at magten i nyere tid netop viser sig gennem mere eller mindre
implicitte normer snarere end gennem benægtelse og forbud. 194
Særligt forestillingen om den ideelle, sunde krop har en central funktion i de
forskellige sundhedskulturer. ‟Venus fra Williendorf‟ er et eklatant eksempel på, at kropsidealer er
historisk og kulturelt forankrede og forbundet med symbolsk kommunikation. Denne figur fra
21000 år før vor tidsregning, viser et helt anderledes kvindeideal end i dag. Her var kropsidealet for
kvinder, svulmende former, som symbol på frugtbarhed og rigdom. 195 Til kontrast kan det slanke
spændstige og ungdommelige kropsideal, der i høj grad præger billedet af kroppen i det offentlige
rum i dag, tolkes som tegn på kontrol, tid og overskud. 196 At se på symbolske betydninger omkring
kroppen kan på den led være en væsentlig indgang til at undersøge betydninger og værdier i en
190 Selv vore dages ‟raskheds- og wellnessregime‟ opererer med forestillinger om det sygelige. Wellness betyder
velvære, altså at være vel, og dermed kan man også være ikke-vel. En hurtig analyse viser, at den, der ikke er vel (og
som trænger til wellness), lider af ‟manglende energi‟. Der ligger et stort kulturanalytisk potentiale i en sådan
observation, og der er en god grund til at se nærmere på, hvilke lidelser, der er i centrum i de forskellige kulturer. Det
er i den forbindelse også interessant at undersøge, hvad der bestemmes som sygdommens årsager. Forfølges
wellnesseksemplet, viser det sig at manglende energi skyldes manglende tid til sig selv.
191 Ikke mindst i Klinikkens fødsel (2000a).
192 Normalitetsbegrebet skal her forstås både i betydningen det ideelle (for sundheden) og det generelle og i mindre grad
det gennemsnitlige, hvilket dog gør sig gældende for den sidste kultur, hvor risikobegrebet indtræder.
193 Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 2009.
194 Jensen 2005:243f.
195 Thesander 1994:11.
196 Bordo 1997.
56