Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Særligt på baggrund af et ønske om at udarbejde mere tydelige og ensartede retningslinjer for
folkeskolens undervisning for at sikre, at alle elever fik mulighed for at tilegne sig de samme
færdigheder og kundskaber, samt gøre det muligt mere stringent at følge udviklingen i elevens
kundskabstilegnelser. 348
De nye faghæfter blev betegnet Fælles Mål. De to ord ‟fælles‟ og ‟mål‟ angiver meget
tydeligt formålet med faghæfterne – at opstille nogle for alle gældende kriterier og specifikke
nationale mål for undervisningen i folkeskolen. Som noget nyt i den danske skolehistorie
formuleredes således i faghæfterne faste mål samt konkrete trinmål for hvert klassetrin. Således
også for faget Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab (2005).
Læreplanen, der er den gældende læreplan for faget i dag, adskiller sig ikke væsentligt
fra 1995-udgaven. Formålet er det samme, og der er således fortsat tale om et meget bredt sigte med
undervisningen, der med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb, betoner
væsentligheden af handling og forandring. Dog er der tale om et par væsentlige forskydninger.
For det første bliver de nye trinmål udformet som kompetencemål. 349 Hvor vi tidligere
så oplistet en række emner af betydning for faget, formuleret som ‟kundskabs- og
færdighedsområder‟ og formuleret som emneområder, lyder det nu, at:
de centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen
og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan:
anvende viden om sundhed, seksualitet og familieliv for at fremme egen og andres
sundhed
inddrage visioner og nye perspektiver som grundlag for personlig stillingtagen
give begrundede løsnings- og handlingsmuligheder. 350
Eleven skal nu helt eksplicit kunne noget. De skal have ‟kompetencer til noget‟. Ikke til at renholde
huden, tøjet eller værelset, men til at ‟anvende viden‟, ‟inddrage visioner‟, ‟tage personligt stilling‟
og ‟begrunde handlemuligheder‟.
Kompetencebegrebet er blevet et selvfølgeligt begreb i debatter, læreplaner og
lærervejledninger til skole og uddannelse. 351 Det forholder sig til begrebet kvalifikation ved først at
vise sig i aktiv handling og privilegerer således det situative, handling og dynamik (eller bevægelse)
348 Undervisningsministeriet 2005:1.
349 Begrebet (handle)kompetence optræder allerede i læreplanen fra 1991, men bliver – bl.a. med den nye formulering –
særligt markant i det 21. århundrede, hvorfor jeg har valgt at behandle begrebet her.
350 Undervisningsministeriet 2005:10.
351 Bl.a. udsendte KvAN i 2005 et temanummer om kompetence.
101