Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Normer er ikke altid praktiske. De kan være meget hæmmende. […] For eksempel er der stadig
meget forskellige normer for piger og drenge. […] Den slags normer er et levn fra tidligere tiders
kønsrolle-mønstre, hvor mændene havde ansvaret for at tjene pengene og styre samfundet. Mens
kvinderne havde ansvaret for hjem og børn, for følelserne og de tætte relationer. De normer er helt
forældede i dag. 591
Kønnet er her – i modsætning til følelserne - noget vi har, men ikke noget vi er (hvilket i øvrigt
understreges af den fraværende opmærksomhed på kroppen som biologisk omstændighed). Kønnet
er ikke knyttet til kroppen, men betragtes som en kulturel konstruktion, vi må og kan forholde os
kritisk og forandrende til. Derfor ser vi også aggressive kvinder og følsomme drenge, fordrukne
mødre og omsorgsfulde fædre.
Når kønsdiskussionen er prægnant, er det altså udelukkende, fordi kønnet betragtes
som en begrænsning for selvet. 592 Den indre menneskelige autencitet og natur er netop ikke
kønsspecifik.
Det markeres således, at det er væsentligt ikke at lade sig begrænse af andres adfærd og/eller
samfundsmæssige forventninger og normer. Såvel normer som vaner og sociale levevilkårbetragtes
som konstruktioner, som individet kan øve indflydelse på mere end som (naturgivne) determinanter.
Derfor opfordrer teksten også til at lave dem om: ”alle vaner, normer, traditioner og
samfund er lavet af mennesker. Derfor kan mennesker også lave dem om. Og hvem skulle
ellers?” 593 Forandring af begrænsende omstændigheder, bl.a. familiens livsstil, er dermed fortsat et
tema for sundheden, men hvor forbrugskulturen først og fremmest opfordrede til kritisk
stillingtagen til og forandring af skoleboden, pølseboden og madpakkerne med henblik på bedre
ernæring (for alle), skal normer, vaner og familiemønstre her forandres med henblik på personlig
autonomi.
Livsstil er i den forbindelse fortsat interessant. Nu som pendant til levevilkårene.
Livsstil defineres i teksten som ”den måde, vi selv vælger at leve på.” 594 Bemærk ordet ‟selv‟, der
understreger, at det er muligt at vælge sin livsstil, og at det er dig, der skal gøre det. Susanne kan
muligvis ikke gøre så meget ved familiens levevilkår, men hun kan gøre noget ved sin reaktion og
591 Ibid.:61f.
592 En tematik, der næppe kan ses uafhængig af tankerne fra 68´ernes kvindebevægelse. Bemærk her, at materialet er
skrevet af bl.a. Ninon Schloss, om hvem det lyder, at hun var ”særdeles aktiv i studenteroprør og kvindebevægelse og
var medlem af Venstresocialisterne 1968-71. I foråret 1970 startede hun sammen med bl.a. Vibeke Vasbo den første
rødstrømpegruppe, og hun er portrætteret på et af de mest kendte billeder fra rødstrømpebevægelsens historie.”
(www.kvinfo.dk 5/2-09).
593 Hagel 1991:69.
594 Ibid.:24.
181