26.07.2013 Views

Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

giver et konkret billede af, hvad der er sund mad […]. Ud fra plakaten og tegnearkene kan børnene<br />

lære, hvad de gerne må spise (grøn), hvad de skal passe på med at spise (gul) og hvad de skal<br />

stoppe med at spise (rød). Farverne kender de fra lyssignalerne. ”Pas-på-maden” kræver mest<br />

forklaring, fordi ”pas på” både betyder: spis ikke for meget, spis det ikke for tit og køb det<br />

rigtige. 479<br />

Der er ikke tale om et bud på, men netop ‟et konkret billede af‟, hvad der er sund mad. Fødevarer<br />

opdeles her i grupper efter deres gavn for kroppen, nogle fødevarer er <strong>til</strong>ladte, andre ikke.<br />

Kontrollen skal især sættes ind overfor sukker og fedt, som er ”røde balloner” (rødt lys), og som<br />

signalerer stop. Andetsteds skal eleverne selv sætte kryds over fødevarer med <strong>til</strong>sat sukker og de som<br />

indeholder fedt. 480 Hermed videreføres trafikmetaforen, idet fødevarer bliver <strong>til</strong> forbudtskilte og<br />

fores<strong>til</strong>lingen om rigtigt og forkert, <strong>til</strong>ladt og forbudt manifesteres. Trafikmetaforen transformerer<br />

maden <strong>til</strong> et spørgsmål om regler (og ikke bare retningslinier), der er nødvendige at kende og<br />

overholde for at kunne indgå i det sociale og ikke mindst overleve.<br />

Plakaten markerer den opfattelse, at det er muligt at en fødevare i sig selv kan<br />

klassificeres som sund respektive usund, og det væsentligste bliver at opøve elevens evne <strong>til</strong>, i<br />

lighed med at kende forskel på lyssignalernes symboler, at skelne mellem godt og dårligt, rigtig og<br />

forkert, sund og usundt i forhold <strong>til</strong> maden. 481<br />

Idet netop maden er omgæret af regler, bliver munden den væsentligste kropslige<br />

enkeltdel. Munden er nemlig stedet, hvor maden må passere for at komme ind i og have nogen som<br />

helst virkning på kroppen, og den repræsenter dermed den væsentligste overgang og udveksling<br />

mellem individ og omverden. I forbrugskulturen bliver munden – frem for huden – dermed det sted,<br />

hvor den ultimative kontrol må finde sted. 482<br />

Det er vigtigt, at børnene spiser sig passende mætte<br />

På denne led, er det altså maden, frem for kroppen, der skal <strong>til</strong>deles insisterende opmærksomhed, og<br />

som udsættes for en detaljeret nedbrydning på den ene side og en række retningslinier for det<br />

normale, det passende og det rigtige på den anden. Dette har betydning for struktureringen af<br />

479<br />

Statens Husholdningsråd 1986/87a:vejledning <strong>til</strong> ballonplakat.<br />

480<br />

Ibid.:arbejdsark: 13,20.<br />

481<br />

Netop maden har altid været omgæret af regler, ritualer, rutiner og tabuer, ikke mindst i en sundhedssammenhæng<br />

(Lupton 1996, Nielsen 2003 samt Mellemgaard 1998). Som påpeget i forrige kapitel bliver maden helt konkret en del af<br />

den, vi er, men samtidig er den noget, der kommer ind i os og forlader os. På den led tematiserer maden i særlig grad<br />

grænser omkring kroppen og sundheden. Dens ‟vulgaritet‟ truer ønsket om orden og kontrol, idet vi ikke kan konstatere,<br />

hvorvidt den nu er noget, der <strong>til</strong>hører kroppen eller ej (Lupton 1996:17).<br />

482<br />

For en uddybning af mundens symbolske betydning, se Nielsen 2003:105f.<br />

139

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!