Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

problem. Men også modefænomener, udgør væsentlige problemer og begrænsninger for kroppens
sundhed. F.eks. er det
uklogt at bruge tøj, der sidder for stramt. I bukselinninger og i sokker bør man anvende flade,
overtrukne elastikbånd, som netop holder klædningsstykket på plads uden at stramme. Mænd, der
ikke ønsker at bruge seler, må have bukserne så godt tilpasset til kroppen, at de kan sidde uden
bælte. 386
Også tøjet skal være funktionelt (og ikke nødvendigvis pænt). 387 Man må således besinde sig før
man hopper med på modefænomener som bælter og elastikker i strømperne. Det samme gælder for
vores valg af sko. Det forholder sig nemlig sådan, at
foden er bygget på lignende måde som hånden; der findes fodrodsben, af hvilke det største er
hælbenet, som danner hælen, mellemfodsben samt små knogler i tæerne. [...] Den øjeblikkelige
mode er venlig overfor fødderne, for der bruges næsten kun brede sko og støvler. Desuden går
mange unge uden sko hjemme. Når både hjemme- og udesko er fornuftige, må nutidens unge få
mere normale fødder end den tidligere generation havde. Moder skifter dog meget og hurtigt, og
man må ved en ændring foretrække det fodtøj, der passer bedst til foden. 388
Det bliver med dette eksempel tydeligt, hvordan gennemgangen af fodens anatomi og fysiologi har
til hensigt at bestemme de normale forhold og efterfølgende identificere årsagerne til, at denne
orden forstyrres. Med citatet bliver det tydeligt, hvordan det anatomisk korrekte, det funktionelle og
det normale smelter sammen, og bliver sundhedens målestok, mens fornuften, som vi skal se senere,
bliver den, der skal hjælpe til at bevare denne treenighed.
Således sker der en nedtoning af kroppen som æstetisk projekt og et øget fokus på
vigtigheden af ikke at gå på kompromis med kroppens naturlige dispositioner for at ‟behage
moden‟. 389
Idealerne om den rette holdning, den normale fod og den uindskrænkede krop, udgør
samlet en forestilling om en kropslig oprindelighed, der ødelægges af kulturens ‟byrder‟ (helt
386 Leth 1975:64.
387 I bogen Sundhedslære(1978) tales der således direkte om ”hensigtsmæssig beklædning” (Hover og Kindtler 1987:25)
og der opfordres til at lade ”børnene diskutere modefænomenet. Lad dem undersøge i hvor høj grad de selv går i tøj, der
er dikteret af moden” (ibid.:25).
388 Leth 1975:16.
389 På sin vis indskriver 1968‟ernes kvinde- og ungdomsoprørs opgør med modediktaturet og kvindelige idealbilleders
manglende hensyn til kroppen sig på her i materialerne. Generelt blev ‟den frie og naturlige krop‟ i denne periode et
særlig markant ideal (Thesander 1994:202f). Bl.a. blev det opfattet som en civilisationskritisk og frigørende handling at
smide BH‟en (Nielsen 1998b), og det er også i denne periode, at den topløse mode dukkede op på stranden; brysterne
skulle ‟frisættes‟. Ligeledes var der i tressernes ungdomsoprør en symbolsk brug af kroppen i form af den skødesløse,
usoignerede krop med det lange hår, de snavsede bare tæer og en promiskuøs livsstil (Schmidt og Kristensen
2004:216f). Generelt blev ‟den frie og naturlige krop‟ i denne periode et særlig markant ideal (Thesander 1994:202f). I
denne sundhedskultur er dog tale om et ganske andet kvindeideal og endvidere om en noget mere regelbunden omgang
med denne kroppens natur. Dette præciseres senere.
112