Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Kapitel 1. Sundhedskulturer som analytisk kategori
Dette kapitel har til hensigt at udarbejde en kulturforståelse for at afgrænse og klassificere det
fænomen, der studeres. Det kræver en kortlægning af de grundlæggende antagelser, der danner
udgangspunktet for min forskning, det snit, det blik, de begreber og fremgangsmåder, der anvendes,
og som bliver redskaber til at forstå og strukturere det udsnit af verden, der undersøges. 62
Formuleringen af et analytisk udgangspunkt indebærer dermed en række teoretiske og
analytiske til- og fravalg. Det er disse valg, jeg vil adressere i dette første kapitel, der former sig
som en præcisering af, hvad jeg i denne sammenhæng forstår ved sundhedskultur, og hvordan jeg
mener dette kan analyseres via sproglige udsagn. Kapitlet præciserer først det kulturanalytiske
afsæt. Dernæst præciseres med udgangspunkt i den sene Wittgenstein, hvordan sundhedskultur kan
betragtes som betydningsfællesskab og endelig, med udgangspunkt i Foucaults forfatterskab,
hvordan sundhedskultur kan betragtes som forudsætning.
1.1. Et kulturanalytisk afsæt
Hvad sundhed har med kultur at gøre, er indledningsvist et godt spørgsmål. Oftest bruges ordet
sundhedskultur i forbindelse med enten en karakteristik af en særlig adfærd eller en institutions
handlemuligheder i forhold til sundheden – f.eks. muligheder for at bevæge sig eller få sund mad.
Men at se på sundhedskultur er noget andet end at se på sundhedsadfærd eller sundhedspolitik. For
at forstå, hvad sundhedskultur er, må vi således først se nærmere på kulturbegrebet.
Kulturbegreber og betydning
Der er gjort mange forsøg på at definere begrebet kultur. De mange forsøg understreger, at der, som
med sundhedsbegrebet, er tale om et mangetydigt og komplekst begreb. 63 De to spørgsmål, der i
særlig grad har været diskuteret indenfor den kulturanalytiske disciplin, har været, (1) hvorvidt
kultur er alt eller noget (er kultur noget, der hører hverdagen til, eller er det noget, der tilhører en
særlig klasse, f.eks. kultur som kunst), samt (2) hvorvidt der er en eller flere kulturer og dermed
også, hvad der (kan) analyseres – variation eller enhed.
62 Inspireret af Ragin 1994:63f.
63 I Kulturbegrebets kulturhistorie påpeger Hans Fink således, at ”kulturbegrebet modsætter sig […] systematisk alle
forsøg på definitorisk entydighed, hvad den lange række af kulturvidenskabelige definitioner snarere bekræfter end
modsiger” (Fink 1988:21).
25