Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

sundhed), og han understreger, at denne biomagt har været et uundværligt element i kapitalismens
udvikling. 141
Biopolitikken viser sig i forskellige statslige institutioner som sundhedsplejerske,
sygesikring og sundhedsundervisning, men også implicit via normer for kropslig adfærd og
udseende og i påpegningen af en særlig risikofyldt adfærd. 142 Den handler om en bestemt
rationalitetsform, der har omsorgen for livet (og kroppen) som omdrejningspunkt og den udfolder
sig som hhv. en disciplinering af legemet og en regulering af befolkningen. Det er også i dette
perspektiv, at seksualitetens historie skal ses. Italesættelsen af en indre og farlig kraft (begæret)
nødvendiggør her kontrol, bekendelse og selvudvikling. Biomagten hænger dermed sammen med
Foucaults problematisering af sandheden om mennesket.
Helt grundlæggende må Foucaults forfatterskab ses om et forsøg på at undersøge, hvordan det at
være menneske på forskellige måder er blevet gjort til et problem, og hvordan mennesket er blevet
gjort til genstand for forskellige typer videnskaber. Magten henviser her til det, Foucault kalder
selvteknologier, dvs. teknologier, hvormed mennesker skaber, omskaber og kultiverer sig selv som
subjekt. Med andre ord konstrueres som et ‟selv‟. 143 Når Foucault undersøger seksualiteten
forskyder han derfor spørgsmålet, og spørger ikke ”hvorfor er vi undertrykte, men: hvorfor siger vi,
med så stor lidenskab og så stærkt nag mod vor nærmeste fortid, mod vor samtid og mod os selv, at
vi er undertrykte?” 144
I Viljen til viden (1976) peger han således på, hvordan underkastelsen af mennesket
foregår gennem talen om frigørelse. Men subjektiveringen er ikke bare knyttet til seksualiteten. Den
er generelt knyttet til det 19. og 20. århundredes videnskaber om mennesket, der har læren om
menneskets inderste og dets relation til omgivelserne i centrum. De har til hensigt at bringe
mennesket til at forstå sig selv. 145 Igen forskyder Foucault imidlertid spørgsmålet og undersøger
selvfølgeligheden i denne tankegang. Ifølge ham må vi, frem for at acceptere præmissen om
141 Den har haft brug for at øge befolkningens styrke, anvendelighed og føjelighed (Foucault 1994:145).
142 Jensen 2005:242. Nikolas Rose (2007) fører, som beskrevet i indledningen, tankerne fra Foucault videre ind i det 21.
århundrede og påpeger, at livspolitikken her ser anderledes ud. Den er ikke (længere) fokuseret på døden eller
eliminering af patologiske tilstande, men optaget af vores voksende evne til at kontrollere, administrere og forme selve
vores livsevner. Bl.a. har en reorganisering af statsmagten medført en uddelegering af ansvarsområder med hensyn til
vores sundhed til f.eks. private virksomheder, hvilket har medført en øget vægt på individers eget ansvar for at forvalte
sundheden (Rose 2007:2f).
143 Jensen 2005:194.
144 Foucault 2006:21.
145 Jensen 2003:47.
42