Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

med et følelsesladet ord for indoktrinering. Derfor bliver jeg lidt betænkelig, når man anvender
begrebet sundhedspædagogik for at søge ens medmenneskers handlemåde ændret. 307
Helbos betragtninger fik ikke den store gennemslagskraft. Op gennem 1980‟erne fortsatte
diskussionen om faget, men med et lidt andet udgangspunkt og mål end Helbos.
Muligheder og barrierer for handling og forandring – 1980’erne og 1990’erne
Op gennem 1980´erne skete der en række interessante forskydninger i tankerne omkring sundhed,
børn og skole. Særligt blev adfærds- og holdningsændring nu betonet som væsentlige, og man
begyndte i udpræget grad at tale om sundhedsfremme frem for forebyggelse.
Tendensen viste sig bl.a. på sundhedspolitisk niveau. I 1977 udkom en betænkning fra
Prioriteringsudvalget med fokus på at nedsætte dødeligheden, og på baggrund af anbefalinger herfra
blev Forebyggelsesrådet oprettet i 1980. Rådet nedsatte en sundhedspædagogisk arbejdsgruppe, der
skulle kortlægge sundhedspædagogik i Danmark og formulere en handlingsplan for
videreudviklingen af sundhedspædagogik. 308 Bl.a. skulle de kigge på, hvad der blev forstået ved
sundhedspædagogik, hvilke teorier, der lå til grund herfor, hvilke metoder der blev taget i
anvendelse, samt hvilken virkning, der kunne opnås hermed. I rapporten Sundhedspædagogik i
Danmark (1981), påpegede de bl.a., at
det overordnede formål med sundhedspædagogikken er, […] at den viden om sund levevis, der
allerede eksisterer, medvirker til en ændret indstilling og ændrede vaner. Dette mål forsøges nået
ved at gøre både selve sundhedstilstanden og forudsætningerne for denne (livsstil og levevilkår) til
noget, der indgår som et naturligt led i ens dagligdag. 309
I den forbindelse blev folkeskolen nævnt som et højt prioriteret udviklingsområde, hvor man ”med
stor sandsynlighed vil nå næsten alle, ligesom der er tale om en persongruppe, der i høj grad er
modtagelig for påvirkninger.” 310 Man begyndte således at udvide skolens rolle i
forebyggelsesarbejdet med fokus på individets eget ansvar for at sundheden, ligesom man i stigende
grad talte om vane- og adfærdsændring og ikke kun oplysning. 311
307
Helbo 1976:53.
308
Forebyggelsesrådet 1981a.
309
Ibid.:22.
310
Ibid.:57. I samme forbindelse blev nødvendigheden af en ændring i den gældende undervisningsvejledning for
Sundhedslære påpeget. Dette kommer jeg nærmere ind på senere.
311
Det var også Forebyggelsesrådet, der i 1986 afholdte konferencen ”Skolens betydning for det sundhedsfremmende
arbejde”, hvor det om formålet lød, at man ønskede en opprioritering af ”den sundhedsfremmende og
sygdomsforebyggende indsats i folkeskolen. Konferencen sigtede mod at udvikle ideer, forslag og modeller til
90