Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Skolens sundhedspædagogiske praksis bliver hermed ikke mindst en demokratisk praksis, hvilket
også viser sig i de enkelte opgaver, der opfordrer eleven til at ‟undersøge‟ og ‟samarbejde‟. Den
enkeltes sundhedsmæssige praksis og udvikling er således rettet mod at blive et funktionsdygtigt
medlem af samfundet, en borger, der kan udfylde en funktion og indgå i abstrakte beregninger.
Denne eksplicit samfundsopdragende diskurs er ganske ny i
sundhedsundervisningssammenhæng og viser en spirende tendens til at knytte sundheden til andre
områder end de rent naturvidenskabelige 446 og til i stigende grad at etablere et personligt ansvar for
sundheden i eleven.
Det er ikke sådan at forstå, at samfundet ikke menes at have en betydning for
sundheden. Der er en klar forestilling om, at sundhed må ses som et personligt ansvar, hvor
samfundets rolle er at stille ekspertise og viden til rådighed. F.eks. skal eleven vide, at
”sundhedsplejersker tilbyder hjælp til hjem med spædbørn, og denne hjælp er så værdifuld, at
enhver bør modtage den. Hjælpen gives nemlig af en særligt uddannet sygeplejerske, som er i
stand til at give gode råd til selv uerfarne mødre.” 447 Det er nu op til det fornuftige, ansvarlige
individ at lytte og tage imod samfundets tilbud. Betoningen i teksten ligger således på, hvilken
betydning, sundheden har for samfundet, og ikke – som det senere bliver tilfældet – på hvilken
betydning samfundsmæssige vilkår som arbejdsmiljø og andre levevilkår har for (evnen til at
vælge) sundheden.
En usund person er således enten uvidende eller uansvarlig – måske endda begge
dele - og der tages endnu ikke fat på tankerne om social arv, som især i dag er prægnante i debatten
om sundheden. Dette kan synes paradoksalt i og med skolen i denne periode kritiseres for netop at
forstærke den sociale arv. 448 Men netop i tavsheden om de ulige forudsætninger, ligger
lighedstanken gemt. 449 Ingen determineres eller marginaliseres på forhånd (alle har den samme
krop), men alle forventes til gengæld at tage ansvar for egen sundhed. Sundheden får her en central
betydning som noget, der på den ene side, betragtes som en tilstand, der er tilgængelig for alle (den
generelle kropslige autencitet og den samme oplysning), og som det på den anden side påhviler
alle at tage ansvar for.
446
Som beskrevet i kapitel 4, skal faget ikke længere kun henlægges til biologi, men også til fagene dansk og
samtidsorientering.
447
Leth 1975:138.
448
Hermann 2007:89.
449
Dette kan være udtryk for modvillighed mod at gå i dybden med sundhedens sociale skævheder, men også være
udtryk for en vilje til at fremme lighed og fællesskab set i lyset af tankerne bag enhedsskolen ved netop ikke at
fokusere på forskelle, men netop på ligheder.
128