Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

samfundsvidenskabelige studier, der siden slutningen af 1960‟erne har interesseret sig for sprogets
måde at skabe betydning på. 25
Jeg er i min videnskabsteoretiske position først og fremmest inspireret af den sene Ludwig
Wittgenstein og Michel Foucault. De to teoretiske perspektiver er i videnskabsteoretisk familie med
hinanden, idet de begge gør op med den opfattelse, at ord er navne, der henviser til forskellige ting
ude i verden. I stedet påpeger de, at virkeligheden ikke kan adskilles fra vores forestillinger om og
italesættelser af den. Med det udgangspunkt ser de begge på (regler for) sprogbrug og fastholder
sprogets irreducibilitet i forhold til andre ikke-sproglige planer. Derfor er de også begge gyldige og
vægtige teorier i en kulturanalytisk sammenhæng.
Wittgenstein sætter fokus på sproget i brug og ser på, hvordan vi i fællesskaber leger
og spiller med (hverdags)sproget. Han danner dermed et inspirerende udgangspunkt for at betragte
kultur som betydningsfællesskab. Foucault bruger den sproglige begivenhed som udgangspunkt for
at analysere større historiske epokers betydningstilskrivelser og analyserer dermed mere
overordnede mønstre af betydninger og regulerende sandhedsspil. Han udgør afhandlingens
væsentligste kulturanalytiske blik og gør det muligt (også) at tænke kultur som forudsætning.
Der er således tale om en tekstorienteret kulturanalytisk position, der peger på sproget som
betydningsdannet og betydningsdannende praksis og dermed som et væsentligt sted for en analyse
af kulturer. Jeg er bevidst om, at jeg ‟kun‟, men til gengæld også netop, kan sige noget om, hvordan
betydninger, normer og værdier viser sig og produceres i sproget. 26 På den led kan undersøgelsen
forekomme ‟virkelighedsfjern‟ og begrænset i forhold til andre mere praksisnære undersøgelser af
f.eks. receptionen af teksten eller tilrettelæggelsen af læremidlet i den pædagogiske praksis.
Imidlertid åbner afhandlingen for nogle andre ganske væsentlige indsigter, idet den peger på
forskellige mønstre i og forudsætninger for vores måde at tale om sundhed og skole på. Der er
derfor også tale om en analyse af andet og mere end sprog.
Humanistisk forskning i sundhed, krop og kultur
Afhandlingen må først og fremmest betragtes som et stykke humanistisk sundhedsforskning.
Nogen egentlig definition af, hvad der forstås ved dette, findes ikke, men der tegner sig et billede af
en forskningsretning, der befinder sig i grænseegne mellem en række forskellige faglige tilgange og
25 Det, der ofte går under betegnelsen ‟den sproglige vending‟. For en uddybning, se Simonsen 2005:2.
26 Inspireret af Rørbye 2002.
13