Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Historisering har - i denne betydning - den videnskabsteoretiske implikation, at
forskningspositionen bliver en metaposition, hvor der ikke spørges til, hvad der er sand viden om
genstandsfeltet, men hvordan sådanne vidensformationer er blevet til. Foucault selv betegner det,
med udgangspunkt i Nietzsche, som en metode til at undersøge fænomeners herkomst, men netop
ikke deres oprindelse. 164 Som påpeget i forrige kapitel er der er således ikke tale om en
evolutionistisk historie om videnskabens rejse mod sandheden om sundheden, men en afdækning af
forskellige ‟sandhedsspil‟.
Den tidslige dimension tjener altså til at afnaturalisere det velkendte og har til hensigt at beskrive et
begrebs udvikling, men ikke (nødvendigvis) at forklare dette som udslag af særlige tidslige
omstændigheder. I denne sammenhæng betyder det, at jeg ved at betragte sundhedspædagogiske
tekster i et historisk perspektiv, kan udnytte historieskrivningens potentiale til at analysere
samtidige selvfølgeligheder i vores sundhedsopfattelser, og i denne afhandling udgør
historiseringen dermed et væsentligt kulturanalytisk greb.
Historiseringen tjener således som vigtigt middel til at etablere distance, men den
historiske fortælling har også nogle væsentlige narrative egenskaber, der gør den til et effektivt
middel i præsentationen af resultaterne for læseren, der kan se, hvordan tingene er foranderlige og
således ‟tvinges‟ til at tænke hinsides selvfølgelighederne. 165
Endelig skal det bemærkes, at en komparativ metode, hvor forskellige holdninger til
det samme fænomen undersøges, som den historiske analyse her har til hensigt, ikke kun behøver at
foregå i historisk perspektiv. I henhold til det komplekse kulturbegreb, må kultur betragtes som en
flertalsstørrelse, hvorfor der eksisterer forskellige og af og til modsætningsfyldte ‟mønstre‟ af
betydninger – også indenfor samme tidsepoke.
Wittgensteins påpegning af, at vi må se på sprogbrug og skærpe opmærksomheden på
mangfoldigheden, understreger denne pointe. Vi må altså ikke lukke øjnene for eventuelle
kontraster i synkront perspektiv, men veksle mellem niveauerne, mellem det der viser sig og
baggrunden for det, der viser sig, mellem at se på store og små sammenhænge. 166
Det er et væsentligt forhold at pege på i denne sammenhæng, hvor jeg kun beskæftiger
mig med en trediveårsperiode og endvidere som udgangspunkt har ønsket at undersøge
mangfoldigheden af kulturer i denne periode, også eventuelle synkrone eller overlappende mønstre.
164 Foucault 2001:58f.
165 Karlsen 2008:38f.
166 Jvf. diskussionen af Foucaults diskursbegreb i forrige kapitel.
49