Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

adfærd. 47 Det gør det svært at afgøre hvorvidt noget er biologisk eller kulturelt bestemt, hvilket i og
for sig heller ikke er det interessante. Det interessante er at se på, hvordan kroppen tilskrives
betydning. Ifølge Rosenbeck behøver en konstruktivistisk tilgang til analyser af kroppen således
ikke at forme sig som en benægtelse af biologien, men som snarere som en problematisering af, om
vi kan finde frem til biologien i sig selv.
En lignende tilgang møder vi hos Pål Augestad, der i doktorafhandlingen Skolering af
kroppen (2003) undersøger, hvilke kropsbilleder der ligger til grund for og skabes gennem skolens
praksisformer i ‟kropsøvningsfaget‟ i den norske skole i tidsrummet 1889-1960. Med udgangspunkt
i Foucault og på grundlag af en række pædagogiske tekster, beskriver han, hvordan viden om
kroppen er socialt foranderligt og bliver skabt, opretholdt og produceret i det sociale. I bogen
spørger han således til forandringer i kroppens betydningstilskrivelser over tid. Til hvordan kroppen
på forskellige måder er blevet klassificeret og defineret og til de begreber og praksisser, der i den
forbindelse er opstået omkring kropsøvningsfaget.
På lignende vis har Henning Eichberg i flere af sine værker 48 set på, hvordan kroppen
og vores kropslige praksisser tilskrives forskellige betydninger i og over tid. Særligt er han
interesseret i kroppen i bevægelse og analyser af bevægelseskulturer. I den forbindelse har han
udviklet en typologi, konfigurationsanalysen, med henblik på sammenligning og fortolkning af
forskellige bevægelses- og kropskulturelle fænomener. Konfigurationsanalysen består af syv
søgeparametre til analyse og komparation af bevægelseskultur, og den har været et inspirerende
afsæt for udviklingen af de søgeparametre, der præsenteres i kapitel 2. 49
Disse analyser af kropskultur har udgjort et inspirerende afsæt for denne afhandlings
kropskulturelle udgangspunkt. Alle befinder de sig i et videnskabeligt paradigme, der har
betydningstilskrivelser omkring kroppen som sit genstandsfelt. Ikke for at undersøge hvordan det
‟virkelig‟ har været, men for at undersøge hvordan syn på krop og sundhed er historisk frembragte,
socialt producerede og foranderlige.
I denne afhandling betragtes humanistisk sundhedsforskning således som en arbejdsform, der
undersøger forskellige betydningsfællesskaber og deres foranderlighed og dermed stiller
spørgsmålstegn ved vore selvfølgeligheder. Frem for at basere sig på en systematisk indsamling af
data via kvantitative eller kvalitative studier baserer den sig på en undrende, komparativ og
47 Ibid.:103.
48 Bl.a. Body Cultures (Eicberg 1998) og ”Body Cultures” (Eicberg 2009).
49 Konfigurationsanalysen præsenteres bl.a. i artiklen ”Thinking Contradictions” (Eicberg 2001).
19