Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

metoder til vedligeholdelse af dette sunde legeme med henblik på bevarelse af sundheden på den
ene side og forebyggelse af sygdom på den anden. Ikke mindst henviser betegnelsen i dens
sammenkobling af livsstil, sundhed og sygdom, til at individet får ansvar for sundheden.
Fortællingen om Sundhed som hygiejnekultur handler grundlæggende om tre ting. For det første om
kroppen som oprindelighed i forståelsen en generel, naturvidenskabelig og klinisk krop. 360 For det
andet om en forebyggende, velreguleret levevis rettet mod både kroppen og omgivelserne med
henblik på at bevare sundheden og undgå sygdom. Indholdsområderne retter sig i den forbindelse
på den ene side mod kropslige enkeltområder og deres pleje med henblik på at sikre den kropslige
oprindelighed ved at holde legemet stærkt og modstandsdygtigt. På den anden side retter de sig mod
omgivelserne med henblik på at forhindre det usunde i overhovedet at nå legemet. I begge tilfælde
sættes fokus på bakterier og renlighed. 361 Endelig, for det tredje, handler den om, at vejen til
sundheden er oplysning om en række generelt gældende forhold. Som følge deraf forventes eleven,
som rationelt og fornuftsstyret væsen, at tage ansvar og bringe sin viden i anvendelse, bl.a. med
henblik på at kunne gøre nytte i samfundet.
5.1. Vort legeme og dets pleje - karakteristik og baggrund
I det følgende vil jeg mere specifikt analysere læremidlet Vort Legeme og dets Pleje fra 1975.
Bogen er skrevet af lærer Ingolf Leth med udgangspunkt i den nye folkeskolelov og debatten om
den kommende vejledning for faget (1976). 362
Der er tale om en klassisk lærebog, hvor ideen er at reproducere allerede kendt viden
og sikre indholdsmæssig ensretning og klarhed. 363 Bogen er bygget op omkring anatomien, og
indholdet er struktureret som kronologiske gennemgange af legemet; skelettet, nervesystemet,
sanserne, huden, lungerne, fordøjelsen mv., samt anbefalinger til vedligeholdelse og styrkelse af
kroppens enkeltdele. 364
Hvert kapitel er således bygget op omkring 1) en indføring i et legemligt område,
f.eks. lungerne, 2) et afsnit om plejen af denne specifikke del af legemet, og endelig 3) en række
360 Jeg bruger her betegnelsen ‟krop‟, da det er det ord, der gennemgående anvendes i afhandlingen om ‟vores fysiske
dele‟. I hygiejnekulturen bruges betegnelsen ‟legeme‟. Senere i kapitlet redegøres for den betydningsmæssige forskel på
disse to ord. Ordet ‟klinisk‟ bruges i kapitlet i betydningen: ”defineret og forstået ud fra den moderne medicins blik”. jf.
Foucault (2000a).
361 Denne skelnen er inspireret af Schmidt og Kristensen 2004:82f.
362 Leth 1975:7.
363 Drotner 2006.
364 For en indholdsfortegnelse, se bilag 1.
106