Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

vurdere sit sundhedshjul er første skridt på vejen mod en livsstilsomlægning. Det kan nemlig
hjælpe dig til at afgøre, hvordan du skal gribe det an ud fra de præmisser, der nu engang udgør din
hverdag. Med billedet i hånden, kan du nu begynde at planlægge, hvor din rejse mod en sundere
og mere aktiv livsstil skal starte. 630
Når man tager testen, kan man se, hvor man er i ubalance, og dermed hvor man skal sætte ind for at
forbedre sin sundhedstilstand.
De to læremidler udgør tilsammen prægnante udtryk for denne kulturs tendenser og repræsenterer
endvidere to nye genrer i det sundhedspædagogiske felt, avisen og websitet. Endvidere afspejler de
en stigende tendens til udgivelse af samproduceret materiale, dvs. materiale, der har flere
afsendere, hvoraf en eller flere ofte er private eller halv-offentlige organisationer.
Til grund for analysen ligger også Kom i gang (Sundhedsstyrelsen 2002), Krop skal
der til (Sundhedsstyrelsen 2003), Bevægdignu.com (Dansk Skoleidræt og Kellogg‟s 2005),
Brændstof til krop og hjerne (FDB Skolekontakten 2005), Mons og Mimsen (FDB Skolekontakten
2005), Kids Changing Diabetes - School Challenge (Novo Nordisk 2007), Fedt nok (Ekstrabladet
2007), Sundhedstegnet (Sundhedsstyrelsen 2007), Frugtkvarter (Fødevarestyrelsen, Kræftens
Bekæmpelse m.fl. 2008), Kostkompasset (Fødevarestyrelsen 2008) og Rend og Hop med jeres krop
(Sundhedsstyrelsen og Filmkompagniet 2008).
8.2. Bevægelse og hverdagsmotion
I det indledende eksempel så vi, hvordan sundhedsundervisningen ikke længere (bare) skal opdrage
til et sundt liv, men ‟inspirere til et sundt og aktivt liv‟. Et markant tema i samtlige materialer er
bevægelse som den betydeligste sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende faktor. For at
undersøge dette tema nærmere retter jeg i første omgang fokus mod Undervisningsavisen og ser på
dens italesættelse af bevægelse og krop.
Rejs dig op og bevæg dig, så snart klokken ringer
Når vi taler om motion, så tænker de fleste på fritiden. Kropslige aktiviteter hænger i vores
hoveder sammen med at have fri. Men det er ulogisk, for vi har ikke så meget fritid. Vi bruger
langt størstedelen af vores tid i skolen eller på arbejdet. 631
630 Mejeriforeningen m.fl. 2007.
631 Politiken 2005:19.
196