Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

Tilhørsforhold til fællesskaber – familie, venner, nærmiljø, religion, køn etc. – er
dermed i høj grad noget, individet er frit til at vælge til og fra efter lyst og behov, og som det skal
holde sig kritisk og forandrende til i det tilfælde, de begrænser den individuelle frihed. Eleven
udstyres med retten til at være og udvikle sig selv, men samtidig med ansvaret for – og
forventningen om - at de spontane livsytringer kan realiseres som fællesskab. 608
Vi møder derfor en forstærkning af forbrugskulturens diskuterende, undersøgende og
handlende medborger. I langt højere grad retter dette forhold sig imidlertid mod individets
selvforhold frem for kropshold. Deltagelse, handling og forandring bliver væsentlige dele af
forestillingen om sundheden, og sundheden cementeres som noget, der består af en række
personlige egenskaber og en bestemt måde at (vælge at) leve sit liv på.
7.4. Gode oplevelser og (selv)udvikling
Materialet giver livet til os: ”det er dit liv og det er op til dig, at bruge det ordentligt.
Hovedpersonen er dig.” 609 Men hvad er så det ordentlige liv? Her henvises ikke så meget til
ansvarlighed, men i stedet til maximering af egen lykke og selvrealisering. Det handler om det gode
liv.
Livet skal have kvalitet
Et godt liv er også at være glad for livet. Man kan sige, at livet skal have kvalitet. Det er lidt lige
som med en cykel. Den gamle, rustne uden gear og med et baghjul, der slingrer, kan være god nok.
Man kan godt være tilfreds med den. Men virkelig kvalitet. Det er den nye med alle gearene,
sikker kørsel, selvkørende og det hele. 610
Det gode liv, et liv med kvalitet, er målet for sundheden, og dermed har vi at gøre med sundhed i
bredeste forstand, langt fra ryghvirvler, lunger og kostcirkler. 611 Men alt imens det lyder, at
”livskvalitet er det, du selv synes, gør dig glad for livet”, og at ”andre kan synes noget helt andet
end dig” 612 , bliver fremstillingen af det individuelle, autonome og frigjorte individ som sundhedens
ideal, en ny form for universalisme.
På trods af at det i bund og grund handler om at ”være glad for livet”, har vi altså at
gøre med den forestilling, at der foreligger en større a priorisk orden i form af de universelle behov,
608 Jvf. Pedersen 2008:29.
609 Hagel 1991:7.
610 Hagel 1991:18.
611 Som det også lyder på materialets bagside.
612 Hagel 1991:18.
186