Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

muligheder for forandring, og eleven skulle gøres ansvarlig for mål, vedkommende selv havde sat i
fællesskab med andre. 337 Samfundet blev dermed ikke længere betragtes som en naturlig
forudsætning, men noget, der aktivt skulle og kunne forandres – for sundhedens skyld. Det forklarer
også, hvorfor man koblede to andre områder på sundhedslæren, nemlig seksualundervisning og
familiekundskab. Områderne henviser til mennesket som en relationel, men også samfundsmæssigt
forandrende og ansvarlig størrelse. At kunne planlægge sit familieliv og forholde sig forandrende og
kritisk til såvel samfund som sociale relationer og egen adfærd og ad den vej fremme det gode liv
og livskvalitet blev centrale dele af sundheden. 338
Det var også på denne baggrund, at stoffet ikke længere blev ordnet med
naturvidenskaben som udgangspunkt. I stedet centreredes det omkring en række temaer, der (frem
for at tilbyde en ordnet, struktureret fremgang baseret på en almen biologisk krop) lagde op til en
mere problemorienteret og undersøgende sundhedsundervisning. Det syntes som om sundheden
kunne være hvad som helst, der kunne bidrage til personlig vækst og udvikling (jvf.
rygeeksemplet).
Der skete med andre ord en totalisering af sundheden. I 1990‟ernes læreplaner kom
sundheden til at handle om det enkelte individs personlige lykke og selvrealisering. Dette dog med
den forudsætning, at selvrealisering indbefattede et medansvar for at realisere fællesskabet (deraf
betoningen af egne og fælles handlinger og forandringer). Sundhedsundervisningen skulle
disciplinere til selvrealisering, men også gøre den enkelte mentalt egnet til at bidrage til at realisere
et demokratisk fællesskab i form af aktiv deltagelse i etableringen af et ordnet familieliv, et godt
nærmiljø, mellemfolkelig forståelse, fred, bevidst forbrug og en stærk fælles nationaløkonomi.
Sundhed, børn og skole efter årtusindeskiftet
Op mod år 2009 kommer folkeskolen som sundhedsfremmende arena for alvor på den
sundhedspolitiske dagsorden. Siden 2002, hvor den borgerlige regerings folkesundhedsprogram
Sund hele livet (der stadig i dag udgør fundamentet for arbejdet med folkesundheden) udkom, er der
sket en eksplosion i antallet af politiske initiativer på skolesundhedsområdet.
337 Derfor indgik også evaluering som nyt afsnit i vejledningen. Dette afspejler skolepolitiske tendenser til
gennemsigtighed, kvalitetssikring og målbarhed, men må også betragtes som en ny form for magtteknologi, hvor eleven
tvinges til at forholde sig til egen udvikling, valg og handlinger.
338 Ligesom seksualiteten blev en central del af sundheden og dermed også af livskvaliteten.
98