Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

har inspireret og bidraget til, samt hvordan de adskiller sig fra og til dels udfordres af, denne
afhandlings undersøgelse.
En analyse af sundhedskultur er også (ofte) en analyse af kropskultur, og undersøgelsens fokus er i
høj grad (men ikke udelukkende) på, hvordan omgangen med kroppen italesættes i de
sundhedspædagogiske tekster.
Et af de værker, der oftest refereres til i kropskulturelle sammenhænge, er Bryan S.
Turners Kroppen i samfundet (1992). 42 I bogen skelner han indledningsvist mellem et
antifundamentalistisk analyseparadigme og et fundamentalistisk analyseparadigme indenfor den
samfundsvidenskabelige forskning i kroppen. Førstnævnte, påpeger han, tager udgangspunkt i
kroppen som konstruktion. Denne retning er ofte blevet identificeret med poststrukturalistiske og
postmodernistiske positioner. Sidstnævnte tager udgangspunkt i kroppen som en levet oplevelse og
undersøger, hvordan biologiske betingelser trænger sig ind på hverdagslivet. 43
Turners udpegning af to så forskellige analyseparadigmer er problematisk.
Kropskultur (og forskning i kropskultur) kan vanskeligt være karakteriseret ved enten den ene eller
den anden position, idet det kropskulturelle netop er at finde i spændingsfeltet imellem biologi og
konstruktion. 44 Her afvises ikke eksistensen af en levende, erfarende - substantiel om man vil –
verden eller krop (ej heller af noget individuelt, kognitivt og personligt), der indvirker på
betydningsdannelsen, men der tages udgangspunkt i en analyse af de betydningstilskrivelser, der
foregår heromkring. 45
Denne kropskulturelle tilgang ligger bl.a. til grund for Bente Rosenbecks arbejde. I
bogen Kroppens Politik (1992) undersøger hun bl.a. kategorien kvindelighed og påpeger, at
kategorien har et kulturelt snarere end et naturligt indhold. Men, tilføjer hun, ”det virker lige så
naivt at forlade en realistisk position, som at tro, at vi kan finde den absolutte sandhed.” 46
Kategorier og normer bygger på biologiske forskelle og afspejler på den led ‟virkeligheden‟,
samtidig med at de forstærkes gennem ideologi og social praksis og er med til at påvirke folks
42
Sammen med Chris Shillings The Body and Social Theory (1993). Her gør samme problem som det, der skitseres for
Turners bog, sig gældende.
43
Turner 1992:29.
44
Dette påpeger også Nielsen 1997:58.
45
Som Niels Kayser Nielsen fremhæver i Krop og kulturanalyser (1997), er det ”ofte fristende at operere med en
forestilling om oprindelighed eller natur i forbindelse med en analyse af kroppen i samfundet – for slet ikke at tale om
samfundet i kroppen. Men det er ikke særlig frugtbart. Alene den omstændighed at kroppen er historisk frembragt og
historisk foranderlig, gør det svært at opretholde en sådan forestilling om autencitet. […] En sådan biologisk tilgang vil
[…] spærre for analyser af en række af kroppens samfundsmæssige manifestationer og for endnu flere af de
fortolkninger af kroppen som er samfundsmæssigt gyldige.” (Nielsen 1997:42).
46
Rosenbeck 1992:98.
18