Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

om legemet og dets pleje i en medicinsk forstand. Mennesket betragtes i bund og grund som et
biologisk system, og den klinisk definerede, anatomisk korrekte krop udgør fundamentet for
sundheden. Således er mennesket skabt sundt og med den rette, regelmæssige levevis kan denne
anatomisk definerede orden bevares. Renlighed, rettet mod såvel kroppen som omgivelserne, er i
den forbindelse af største vigtighed for at hver enkelt kropsdel kan bevare sin funktion. Den enkelte
krop bliver metafor for samfundet, hvor hver enkelt elev skal pleje sig selv for at virke i
overensstemmelse med sit formål. Hermed udfoldes et funktionalistisk, ‟overindividuelt‟ og
nytteorienteret perspektiv på sundhed. Eleven udstyres med samme værdier, primært i form af den
udifferentierede, klinisk definerede kropslige standard, og engageres som borger; velfungerende,
tilpassende og nyttig.
Sundhed som forbrugskultur starter i midten af firserne. Denne sundhedskultur
markerer et signifikant brud med den legemligt orienterede sundhedsforståelse, der hidtil har været
så central. Nu bliver kroppen i stedet en trussel. Dette forklares i lyset af forbrugskulturens mange
fristelser. Junk food, chokoladeboller og sodavand har overdøvet kroppens indre fornemmelse for
sundheden, og sundheden er dermed blevet uselvfølgelig. Dermed må eleven opdrages til at skabe
sig selv og sin sundhed gennem kritisk og bevidst forbrug. Dette skal ske ved at etablere indsigt i
det, der begrænser det sunde valg, særligt egen adfærd, varedeklarationer og forældrenes livsstil. På
den led skifter perspektivet fra en stats- til en markedslogik. Et ekspanderende marked har sat
kroppens natur ud af spil, men samtidig er det her sundheden kan genoprettes. Regelmæssige,
ernæringsmæssigt korrekte måltider bliver af største betydning, og eleven engageres først og
fremmest som forbruger.
Den emancipatoriske tematik findes også i den sideløbende sundhed som
selvrealiseringskultur, der opstår i starten af 1990´erne. Hvor de tidligere kulturer tog udgangspunkt
i en naturvidenskabelig faglighed (hhv. anatomien og ernæringslæren), er denne kultur imidlertid
karakteriseret ved at tage udgangspunkt i den humanistiske psykologi, specielt Abraham Maslows
behovsteorier. Dermed sættes selvet i centrum for sundhedsundervisningen og forbrugskulturens
‟skab-dig-selv‟ transformeres til ‟udvikl-dig-selv‟. På den led revitaliseres en naturalistisk tilgang.
Men hvor den tidligere var knyttet til kroppen, udfolder den sig nu i talen om et ‟autentisk indre
jeg‟. Den sunde elev stræber efter at opfylde personlige behov, hvilket bl.a. betyder, at sundhed
(som noget ganske nyt) kommer til at handle om meningsfyldte sociale relationer, kærlighed og sex
og gode oplevelser. Sundhed viser sig i sidste ende som lykke og livskvalitet og etableres først og
232