Fra legmets pleje til viljens styrke. - Læremiddel.dk

eleven selv er med til at forme, idet han eller hun selv fastsætter personer, tid og sted for
fortællingen. Fortællingen former sig omkring en række temaer. Under hvert tema stilles en række
nøglespørgsmål, som skal få eleverne til at reflektere og handle. Der tages udgangspunkt i et af de
6 temakort: ”Verdensmad”, ”Måltid”, ”50‟erne”, ”Dit valg”, ”Spisesteder” og ”Hovedmåltid”.
I lighed med Du bli’r, hvad du spiser er mad og måltider i centrum. I storylineforløbet
skal eleverne sammenligne fastfood med de (nu) 7 kostråd, sammenligne egen madpakke med de 7
kostråd, skrive indkøbslister, undersøge, hvor maden kommer fra, hvad der er i den, og hvordan
den bliver forarbejdet og tilberedt mv.
Begrundelserne for den sunde kost er også de samme som i Du bli´r hvad du spiser.
Eleverne føler mindre sult og kan dermed undgå ”energitæt erstatningsmad” (som junkfood nu
hedder). De er friskere, mere koncentrerede i skolen og gladere, lyder det fortsat. 524 Opdragelse til
bevidst forbrugeradfærd og indtag af ernæringsmæssigt korrekte måltider er således stadig de
væsentligste tematikker, og det grove og mælkeprodukterne fortsat de mest centrale fødevarer. 525
Den mest markante ændring er den øgede visuelle orientering, som materialet fordrer.
Billedet er centralt. Hygiejnekulturen var, på grund af dens dominans af ord, mere abstrakt – ikke
mindst i dens præsentation af kroppen som anatomisk kort og den følgende reduktion af kroppen til
en generel biologisk mekanisme. Det stigende fokus på og brug af visuelle billeder og film i
forbrugskulturens seneste år skaber derimod opmærksomhed på kroppen og maden som
repræsentative systemer med fremtræden og form i centrum. På sundheden som tegn. Det er til
dette, jeg vil rette et par korte bemærkninger i det følgende.
Jordbærsandwich og rissalat med fetina
Når man åbner materialet vælter kort med store farverige billeder af mad, børn, opskrifter og kroppe
ud i hovedet på en. I et brag af farver, sprødhed og friskhed (noget der ellers sjældent karakteriserer
en madpakke, der har ligget i en taske hele dagen), møder vi således en kultur præget af, at
sundheden skal ses og vises. På billederne er maden anrettet på madpapir, evt. placeret i smarte
madkasser. Maden er lækkert anrettet og der er næppe nogen af tingene, der virkelig kan være nede
i kasserne. Den slørede baggrund fremhæver maden og de klare farver og giver indtryk af en
farverig, let og elegant mad.
524 Mejeriforeningen 2000:lærervejledning:3f.
525 På alle madpakkebillederne er der således afbilledet en kvart liter ARLA-mælk. Mejeriforeningen, der har lavet
materialet, har således placeret deres eget produkt på billederne som en ”naturlig del af sundheden”. En tendens, der
bliver mere og mere prægnant i sundhedsundervisningen frem mod i dag, hvilket understreger, hvordan sundhed er
blevet en forbrugskultur.
158